Kongelige12. august 2018

Se billederne: Læge bekymret for Frederiks ryg

Kronprins Frederik døjer med voldsomme rygsmerter og går og ligner en svækket mand, når smerterne er værst. Det bekymrer TV-læge Jerk Langer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprins_frederik_4_0.jpg
 (Foto: René Schütze)

Kronprins Frederiks fysiske form er forværret, og det bekymrer ikke kun i kongelige kredse.

Også TV-læge Jerk Langer spærrer øjnene op:

– Kronprinsen er ikke alene med sine rygproblemer, men i selskab med en stor del af kongeriget.

– Ikke mindre end 880.000 danskere lever med ondt i ryggen, især lændesmerter, sådan som kronprinsen tydeligvis har det, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_5.jpg
 (Foto: René Schütze)

På sommerferien i Skagen for nylig sakkede kronprinsen konstant bagud. – Det er tydeligt på billederne, at kronprinsen søger efter den kropsposition, der giver færrest smerter. Hans kropssprog afslører, at det gør vedvarende ondt, siger TV­læge Jerk Langer. (Foto: René Schütze)

Langer forklarer, at SE og HØRs nye billeder af kronprins Frederiks familieferie med Mary og hele børneflokken i Skagen i Nordjylland taler deres eget tydelige sprog. Billederne viser, hvordan den 50-årige tronfølger konstant var nødt til at stoppe op og støtte sig med hænderne på hofterne.

– Disse murrende rygsmerter plager både dag og nat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_8.jpg
 (Foto: René Schütze)

Mens 46-årige Mary og syvårige og prins Vincent sagtens kunne klare at gå i klitsandet, måtte Frederik stoppe op og støtte sig til hofterne flere gange. (Foto: René Schütze)

– Man har svært ved at holde kroppen i samme stilling længere tid ad gangen, men rejser sig op, sætter sig igen, vender og drejer sig, strækker og bøjer ryggen uden at finde ordentlig ro.

– Nattesøvnen spoleres, man bliver trist til mode og ender let i en ond cirkel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jerk_langer.jpg
 (Foto: All Over Press)

Den 57-årige TV-læge Jerk Langer mener, at kron prinsens kropsposition afslører, at han har stærke smerter. (Foto: All Over Press)

Vedvarende smerte

– Det er tydeligt på billederne, at kronprinsen søger efter en kropsposition, der giver færrest smerter.

– Hans kropssprog afslører, at det gør vedvarende ondt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_6.jpg
 (Foto: René Schütze)

Det er tydeligt, at Frederik har svært ved at gå, når smerterne kommer. Under sommerferien i Skagen haltede han gevaldigt. (Foto: René Schütze)

– En dårlig ryg skal ikke have for meget hvile, men tværtimod trænes.

– Gåture, vandgymnastik og meget gerne ryghold med en fysioterapeut er løsningen for mange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_7.jpg
 (Foto: René Schütze)

Efter at kronprinsen havde siddet ned i sandet, var det ganske svært for ham at komme op igen. (Foto: René Schütze)

– Forløbet kan desværre tage mellem tre til seks måneder. Der er ikke noget ”quickfix”, siger Jerk Langer.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_2_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

(Foto: Mikael Rieck)

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)
Frederik satte ingen rekorder ved Royal Run i maj pga. stærke rygsmerter. Her støtter han sig igen til hofterne for at holde ryggen rank – og dermed undgå de værste smerter. (Foto: Mikael Rieck)

Frederiks far, prins Henrik, døjede også med ryggen og måtte opereres for en diskusprolaps for at slippe for svære smerter.

Det blev han i 1995, da han som 60-årig kom under kniven.

SE og HØR har kontaktet kongehusets kommunikationschef Lene Balleby for en kommentar til kronprinsens helbred, men ved bladets deadline var hun ikke vendt tilbage.

Læs meget mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold