Læge: Hjerteflimmer kan få konsekvenser for dronning Sonja
LÆS OGSÅ: Aldrig gode nyheder
Den norske dronning Sonja, 87, blev lørdag indlagt på hospitalet, efter hun oplevede hjerteflimmer under en skitur.
Søndag formiddag vinkede hun heldigvis smilende fra bilen efter udskrivelsen, men eksperter nu advarer om, at tilstanden kan påvirke hendes aktive livsstil fremover, skriver Dagbladet.
Dronningen, som er kendt for sin store kærlighed til ski og udendørsliv, kom hurtigt under behandling og er nu tilbage med en normal hjerterytme.
Alligevel kan hjerteflimmer, især i hendes alder, kræve markante justeringer i dagligdagen.
- Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få hjerteflimmer.
- Faktisk har over 10 procent af personer over 75 år denne tilstand, siger læge og podcastvært Harald M. Dobloug til mediet.
Kongen har også problemer
Dronning Sonja er ikke den eneste i kongefamilien, der har oplevet alvorlige problemer med hjertet.
I januar sidste år fik kong Harald, 87, en midlertidig pacemaker indopereret under en ferie i Malaysia.
Efter hjemkomsten blev den udskiftet med en permanent løsning, og kongen har siden tilpasset sig sit nye liv med pacemakeren.
Harald M. Dobloug understreger, at problemerne ikke automatisk betyder, at dronningen skal skrue ned for sit udeliv.
Men det kræver den rette behandling og ofte en tilpasning af patientens vaner og livsstil.
Lægen sammenligner hjerteflimmer med et orkester uden dirigent. Når hjertet mister sin rytme, bliver det mindre effektivt til at pumpe blod, hvilket kan føre til nedsat kondition.
Det er derfor endnu uvist, om og hvordan dronning Sonja kan fortsætte sin aktive livsstil uden begrænsninger. Eller om der skal skrues en smule ned i særlige situationer.