Mange ramt af blodpropper: Joachim er ikke alene

Da prins Joachim forrige fredag blev indlagt med en blodprop i hjernen, skrev han sig ind i statistikken som en af 12.000 danskere, der i 2020 får stillet den benhårde diagnose, der er den tredjestørste dødsårsag i vesten og årsag til flest handikap blandt voksne.

Taleforstyrrelser, lammelser, opmærksomhedsbesvær og ændringer af synet kan ramme dem, der overlever proppen.

Betydningen for prinsens liv i fremtiden er umulig at sige på forhånd, men selv om hans helbred med lidt held kan virke ganske normalt efter kort tid i sygesengen, er der stadig fare på færde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er ofte afgørende, at nogen omkring den blodpropramte reagerer og tilkalder hjælp.
Det skete også for Michael Bundesen, 71. Hans hund Nellie gøede så meget, at en anden person i bygningen ilede til, da Shu-Bi-Dua-forsangeren lå hjælpeløs på gulvet.
Siden den dobbelte blodprop i hjernen ramte, har hitmageren siddet i kørestol og har opgivet at komme til at synge igen. (Foto: Mikael Rieck)

– Der er en overhyppighed af både depression og angst hos patienter, der har haft en blodprop. Det kan strække sig fra eksistentielle ting til mere alvorlige og behandlingskrævende depressioner, fortæller neuropskykolog og direktør i Hjernesagen, Birgitte Hysse Forchhammer.

Svært for familien

Og det er ikke kun prins Joachim, der kan blive ramt. Det er nemlig heller ikke altid let at være blandt de pårørende, der har oplevet en ellers ganske frisk familiefar blive ramt af den livstruende prop som et lyn fra en klar himmel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det krævede en lang genoptræningsperiode, men Sanne Salomonsen, 64, bekæmpede den lammelse i venstre side, som hun fik efter en blodprop i hjernen i 2006. Hun oplevede også at få en depression efter den voldsomme episode.
– Jeg kan ikke lide at gå ned ad trapper uden at holde fast i noget. Jeg har to tæer, der er mærkelige, jeg kan ikke skille dem ad, og så er der den nedsatte følsomhed i venstre håndflade. Men det er små ting, sagde hun nogle år senere i et interview med Magasinet Helse. (Foto: Birger Vogelius)

– Det kan være meget belastende for pårørende, ikke mindst chokket og hele det akutte. Og i lang tid kan rollerne være fordelt om i hverdagen.

I Hjernesagen oplever vi mange pårørende, der har et stort ansvar, efter patienten er kommet hjem fra sygehuset, hvor man både skal være advokat, sagsbehandler og hjemmehjælp for den ramte, siger Birgitte Hysse Forchhammer, der opfordrer alle, der har behov for hjælp efter en blodprop, til at kontakte strokelinjens telefonrådgivning.

Ung og hurtig

Heldigvis har prins Joachim alle forudsætninger for at kunne komme godt videre efter den voldsomme forskrækkelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

TV 2s politiske redaktør Anders Langballe, 43, blev for et par år siden et meget ungt offer for blodpropperne.
– Der, hvor jeg var endt i nyhedsverdenen … det kunne jeg ikke holde til. Det går for stærkt. Jeg skal være den sidste til at moralisere over, hvad andre skal gøre, har han fortalt til fagbladet Journalisten.
– Men jeg var tæt på at arbejde mig selv ihjel, sagde Langballe, der har skiftet TV 2 ud med et job som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer. (Foto: Martin Høien)

Dels er han med sine 51 år ret ung for en apopleksipatient at være, og dels blev der handlet lynhurtigt, da det blev opdaget, at noget var galt med den kommende forsvarsattaché.

Hastigheden betyder, at risikoen for, at prinsen rammes af følgevirkninger, er mindre, og dels betyder den lave alder, at han vil have bedre forudsætninger for at genoptræne de evner, han eventuelt har mistet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 2014 ramte blodproppen rigmanden Karsten Ree, 75. Han kom til hægterne igen, men fik så stor en forskrækkelse, at han satte gang i at sikre sine børns arv. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Tjek trykket

Året op til prins Joachims blodprop har været presset for den 51-årige far til fire, men faktisk er stress ikke en direkte kilde til blodpropper.

Det er derimod den usunde livsstil, som ofte følger med, når hverdagen bliver for travl, og omgivelserne presser for hårdt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Under en køretur sidste sommer blev skuespiller Helle Hertz, 76, ramt af en lille blodprop i hjernen og var tæt på at skabe en trafikulykke. Hun er kommet sig godt, men falder i ny og næ.
– Sygdommen har også skabt angst – og angst tærer helt utroligt. Derfor skal man virkelig tage en blodprop i hjernen alvorligt – selv om det bare er en lille én som min, har hun fortalt til Ekstra Bladet. (Foto: Birger Storm)

– Derudover ved vi, at forhøjet blodtryk er en af de store, skjulte dræbere, for det er en betydelig faktor i forhold til at få et stroke, og det kan være rigtig svært selv at mærke, om man har fået forhøjet blodtryk. Så hvis man er over 50 år, så er det et rigtig godt råd at få tjekket sit blodtryk jævnligt, siger Birgitte Hysse Forchhammer.