Mangler empati: Skandaleramte prins Andrew storsmiler til mindehøjtidelighed
LÆS OGSÅ: Prins William aflyser i sidste øjeblik af "personlige årsager"
Overraskelsen var stor, da den skandaleramte prins Andrew, 64, tirsdag dukkede op til mindehøjtideligheden for den afdøde kong Konstatin.
For det er nemlig ikke meget, man har set til prinsen, efter han for to år siden fik frataget både militærtitler og protektorroller af sin egen mor, dronning Elizabeth, efter hans lidt for nære relation til Jeffrey Epstein blev afsløret.
Ifølge Mirror dukkede kong Charles' lillebror op til mindehøjtideligheden, fordi den blev betragtet som en privat begivenhed, ligesom den græske kongefamilie angiveligt personligt har inviteret prinsen.
Men det er faldet flere britiske medier for brystet – heriblandt Mirror og The Sun – at den stormombruste prins øjensynligt mødte op med et stort smil på læberne til den triste begivenhed.
Medierne hæfter sig især ved, at både kong Charles og prins William var fraværende til mindehøjtideligheden, og at prins Andrew måske har øjnet muligheden for at sole sig i fotografernes blitz.
En kropssprogsekspert, som Mirror har talt med, hæfter sig ved, at han går foran flokken af andre royale og på et tidspunkt holder hænderne op foran sig.
– Hans dominerende og empatiske håndgestikulation er en magtudvisning, som verdensledere bruger for at udvise dominans og autoritet, når de går med andre verdensledere, lyder vurderingen fra Judi James, der er kropssprogsekspert.
Og kropsprogseksperten hæfter sig især ved, hvilken vej prinsens mundvige vender:
– Det er hans glædesløse smil, som er den mest ildevarslende gestus. At udvise det til en mindehøjtidelighed, hvor alle andre ser alvorlige ud, viser, at han mangler empati, konkluderer eksperten.