Margrethe forsvarer Joachim: Han er go’ nok
Det har stormet omkring prins Joachim i 2019, men på årets sidste dag pustede hans mor lidt i modsat retning for at hjælpe sin 50-årige søn.
I nytårstalen valgte majestæten nemlig at sende roser til prins Joachim, mens hele landet lyttede med.
– Prins Joachim og prinsesse Marie med deres to børn er i Paris, hvor prins Joachim efteruddanner sig ved det franske militærakademi.
– Samtidig har jeg nydt at kunne følge hans fortællinger om Danmarks historie på fjernsynet. Det tænkte jeg nok, at han ville være god til, sagde den 79-årige dronning, mens hun satte et smil på hele ansigtet midt i kampen mod en tydelig forkølelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I det forgangne år var dronningen med til at fejre sin yngste søns 50-års fødselsdag. I nytårstalen blev han også fejret – for sit talent som tv-fortæller. (Foto: Hanne Juul)
Det er ganske usædvanligt, at dronningen sådan fremhæver sin søns arbejde – ikke mindst fordi Frederik langtfra fik lige så mange pæne ord med på vejen.
– Kronprinsen og kronprinsessen har nok at bestille, og samtidig formår de at skabe et varmt hjem om deres fire børn, lød det kort fra dronningen om ældstesønnens 2019.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Der var intet indhold i det, som dronningen sagde om Frederik, 51, og Mary, 47, i nytårstalen, men de blev nævnt, fordi det ellers ville være fornærmende, når nu hun fremhævede Joachim, mener Søren Jakobsen. (Foto: Martin Høien)
Breder vingerne ud
Når dronningen sådan anmelder sønnens tv-programmer "Prins Joachim fortæller" for åben skærm, er det for at dæmpe uroen omkring prinsen, mener forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen.
– Hun har åbenbart følt, at der skulle glattes lidt ud i forhold til Joachims fravær og valg. Hun bredte vingerne ud over ham, for det har været et lidt sølle forløb omkring flytningen, siger Søren Jakobsen.
Problemet med uddannelsen i Frankrig har været, at prins Joachim bare har taget sin apanage med sig, selv om han er flyttet ud af landet.
Prins Joachim: Dronningen opfordrede mig til at tage afsted
Ifølge grundloven kan det kun ske ved at bede Folketinget om lov først – og det er ikke sket.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Flytningen til Paris blev i nogles øjne kluntet, fordi Joachim og Marie ikke fulgte reglen om at spørge om lov, før de tog deres 3,8 millioner kroner i årpenge med til Frankrig som en luksus-SU. (Foto: Hanne Juul)
Derfor er prinsen blevet udstillet som grådig. Det fik prinsesse Marie til at forsvare sin mand i løbet af efteråret.
– Kritikken er fuldstændig urimelig. Helt urimelig i forhold til det, han gør. Jeg kan simpelt hen ikke forstå det, sagde prinsessen, da SE og HØR mødte hende i Paris.
Mangler et job
Ingen kender prins Joachims skæbne, når efteruddannelsen i Paris til sommer afsluttes.
Joachims snedige plan: Nyt image
Hjemme i Danmark er der ikke meget at lave for en prins, som snart må se sig overhalet på ranglisten, når 14-årige prins Christian bliver myndig.
– Dronningen har følt et behov for at bakke Joachim op, og jeg ser det også som et signal til omverdenen om, at der er behov for et job til ham, siger Søren Jakobsen om den tydeligvis dygtige formidler, Joachim.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.