Kongelige5. august 2020

Marie om flytningen til Frankrig: Ikke vores valg

Nu fortæller Joachim og Marie sandheden om flytningen til Paris i opsigtsvækkende interview, der er lavet godt en uge før Joachims blodprop i hjernen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marie_4.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Prinsesse Marie kommer nu med en højst overraskende påstand og smider en bombe i kongehuset. I et stort interview med SE og HØR ved Cayx i Frankrig antyder hun, at hun og prins Joachim ikke selv bestemmer over deres egen tilværelse.

– Det er ikke altid os, der bestemmer, siger hun og afbryder sin mand, der er ved at fortælle om sit karriereskifte fra at være landmand i Møgeltønder til at blive forsvarsattaché i Paris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200713_dm_chateau_de_cayx_joachim_og_marie_026.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Parret har snart kobberbryllup. Alligevel går de rundt som nyforelskede i bakkerne omkring Chateau de Cayx. (Foto: Dan Mariegaard)

Joachim og Marie har venligt ladet sig interviewe – uden aftale med hoffets kommunikationsafdeling – på en vandretur mellem den lille by Luzech og Chateau de Cayx i Frankrig. Men Marie vil ikke uddybe, hvad hun mener med sine kryptiske ord, der falder få minutter inde i samtalen. Det er meget tydeligt, at prinsessen vil fortælle danskerne, at de ikke altid selv bestemmer over livet. Men hun vil – eller tør – ikke sige mere end det.

SE og HØR forsøger to gange at få hende til at uddybe, hvad hun mener med sætningen. Hun afslår, men gentager nøje, hvad hun har sagt, og understreger alvoren:

– Nej. Men det er ikke altid os, der bestemmer. Jeg synes, det er vigtigt at vide.

Men De vil ikke uddybe?

– Nej.

Nyt spor

Joachim fortæller, hvordan det føles at skifte karrierespor og begynde på en ny uddannelse, efter han er fyldt 50 år. Fra juni 2019 til juni 2020 gik Joachim på École Militaire i Paris. Nu skal han være forsvarsattaché ved den danske ambassade.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marie_1_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Nu taler de ud i SE og HØR. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det er aldrig for sent. Det her er en naturlig fortsættelse af det studie. Det indgående kendskab, jeg har fået til det franske forsvar, og selvfølgelig har jeg nu også kendskab til 25 højtstående franske officerer i den øvre ledelse. Så det lå til højrebenet, siger Joachim.

Kendte ikke studiet

Hvis vi går 10 år tilbage i tiden, kunne De så have forestillet Dem, at det her skulle være Deres vej?

– Nej. For 10 år siden, der var jeg landmand. Så simpelt er det, siger han.

Parret griner og kigger indforstået på hinanden.

Da SE og HØR spørger, hvorfor han har valgt en ny vej i livet, er det, at Marie tager ordet og siger, at de ikke altid selv bestemmer, hvad de gerne vil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_8.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Dronningens opfordring
I oktober 2019 indrømmede Joachim, at dronning Margrethe, 80, havde været involveret i beslutningen om at skulle flytte til Frankrig.
– Jeg har rigeligt at se til her. Og så skylder jeg også at sige, at jeg er blevet stærkt opfordret til det også af dronningen, sagde prinsen. (Foto: Hanne Juul)

Joachim fortsætter:

– Og så er der det at sige til det: Det studie, som er så unikt. Det er ikke et, man kan søge. Så når det faldt på plads, så vil jeg sige, at det er en naturlig følge. Inden jeg blev inviteret på det studie, havde jeg ikke engang hørt om det. Det er der meget få, der har, siger han.

Dermed underbygger Joachim Maries påstand om, at flytningen til Frankrig ikke skulle have været deres eget valg. Prinsen vil gerne understrege, at han aldrig i sit liv har gået med et brændende ønske om at bo i Paris.

Men sådan blev det.

Et svært år

Og det virker, som om parret har accepteret deres nye tilværelse som en slags eksil-danskere. Men Marie er ikke bange for at sige, at det har været hårdt.

– Nej, jeg synes, det har været udfordrende for mig, fordi jeg skulle støtte min mand og passe vores børn. Det var det, jeg skulle gøre. Vi må se, hvad der kommer. Men jeg skal selvfølgelig finde mig til rette. Nu er det min tur. Jeg synes, jeg skal tænke på mig selv nu. For jeg har været 100 procent på min mand, og jeg har passet mine børn. Og selvfølgelig er det med glæde, men jeg skal også tænke på de sager, der betyder noget for mig, siger hun.

Elsker Danmark

Marie vil også gerne understrege, at hun ville vælge Danmark som hjem til hver en tid.

– Uh, jeg var så glad for at bo i Danmark. Jeg elskede at bo i Danmark. Danmark er bare så dejligt et land at være i. Alt fungerer godt, og der er ikke så mange problemer. Men jeg kommer fra Paris. Så for mig er det ikke noget nyt. Hvis vi kan gå frem og tilbage mellem Frankrig og Danmark, så ville det være dejligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200101_hjp7683-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

Joachim, 51, og Marie, 44, antyder, at de ikke selv har bestemt, at deres nye liv skulle foregå i Frankrig. (Foto: Hanne Juul)

Er det så fremtidsplanen?

– Det ved vi virkelig ikke. Vi blev kastet ud i det uden at tænke så meget, siger Marie til SE og HØR.

Sponsoreret indhold