Kongelige15 timer siden

Marius Borg Høiby fik tilhold mod kvinde: Nu er det ophævet

Kvinden ønskede aldrig et tilhold, lyder det nu fra bistandsadvokaten
Søn af den norske kronprinsesse, Marius Borg Høiby vendte søndag aften hjem til Norge, skriver norske medier.
Søn af den norske kronprinsesse, Marius Borg Høiby, har fået en sjælden lille sejr midt i skandalen.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

I efteråret 2024 fik den skandaliserede norske papprins Marius Borg Høiby udstedt et polititilhold mod en kvinde i 20'erne, som han var mistænkt for at have voldtaget.

Men nu er det tilhold altså ophævet igen.

Det skriver VG, som har talt med kvindens bistandsadvokat, Heidi Juritzen.

- Hun har aldrig ønsket et tilhold i første omgang, så hun er meget glad for, at det er blevet ophævet nu, fortæller Heidi Juritzen.

At kvinden ikke selv har ønsket et tilhold kommer måske ikke som et chok for inkarnerede følgere af Marius-sagaen.

Følte sig ikke voldtaget

Tilbage i december kunne kvindens tidligere bistandsadvokat, Gunhild Vehusheia, nemlig fortæller til VG, at kvinden slet ikke selv følte sig voldtaget, selvom myndighederne mistænkte Marius Borg Høiby for det.

Marius Borg Høiby-sagen kort

4. august bliver Marius Borg Høiby anholdt, efter hans daværende kæreste, en 20-årig unavngiven kvinde, anmeldte ham for vold. Episoden skete om natten i en lejlighed i Oslo. Lejligheden var raseret, og politiet fandt desuden en stor kniv i væggen.

14. august tager papprinsen bladet fra munden og indrømmer stofmisbrug og psykiske lidelser.

- Forrige weekend skete der noget, som aldrig burde være sket. Jeg udøvede kropskrænkelser og ødelagde genstande i en lejlighed i en alkohol- og kokainrus efter et skænderi.

I dagene efter kommer flere anklager frem, da Marius' to ekskærester Nora Haukland og Juliane Snekkestad på sociale medier anklager papprinsen for psykisk og fysisk vold. Politiet går ind i sagen og efterforsker anklagerne.

23. august udvider politiet sigtelsen til også at gælde trusler mod den 20-årige ekskæreste. Efter voldsepisoden den 4. august ringede Marius angiveligt til den 20-årige kvinde og fremsatte trusler. Derudover politiet for tyveri af en knallert samt i to sager om mishandling af to andre ekskærester.

26. august udtaler Marius Borg Høibys papfar kronprins Haakon:

- Det er en alvorlig sag, og vi er optaget af, at alle involverede får god hjælp og støtte - at de har gode folk omkring sig.

3. september får den 20-årige forurettede kvinde et tilhold mod Marius, og han må hverken kontakte eller opsøge hende.

11. september kommer det frem, at politiet allerede sidste år havde fat i Marius for at have en såkaldt forebyggende samtale med ham, da han færdedes i et bekymrende miljø.

14. september kommer det frem, at Marius blev anholdt dagen før, og politiet udvider endnu engang sigtelsen, efter Marius har overtrådt tilholdet. Han sigtes desuden for hensynsløs adfærd.

Ifølge Marius' advokat nægter han sig skyldig i de nye anklager, som i advokatens optik bygger på et tyndt juridisk grundlag.

Politiet fortæller, at sagen mod ham nu omhandler fire ofre: Den forurettede 20-årige kvinde fra episoden i august, de to ekskærester Juliane Snekkestad og Nora Haukland, hvor han er sigtet for mishandling af nære relationer samt drabstrusler mod en unavngiven mand.

16. oktober kommer det frem, at Marius erkender vold med den 20-årige ekskæreste i Oslo-lejligheden. Til gengæld nægter han sig skyldig i anklagerne fra Juliane Snekkestad og Nora Haukland.

30. oktober tager sagen en vild drejning, da kronprinsesse Mette-Marit bliver inddraget. Det norske medie VG fortæller, at Marius' mor blev advaret forud for anholdelsen og derfor angiveligt nåede at gøre rent i Marius' lejlighed og bl.a. fjerne sim-kortet fra sønnens telefon.

7. november vakte kronprins Haakon opsigt, da han meldte afbud til den officielle frokost for statsforvalterne torsdag af "personlige årsager". Dagen efter kom det frem, at han var fløjet med Marius til London for at lade ham indlægge på en afvænningsklinik.

13. november står Nora Haukland frem og fortæller, at hun tidligere har advaret kronprinsparret i forsøget på at få dem til at skride ind over for Marius' misbrug og adfærd. Men forgæves.

19. november kommer det frem, at Marius er blevet anholdt og sigtet for voldtægt. Sigtelsen lyder på seksuel omgang uden samleje med en person, der er bevidstløs eller ude af stand til at modsætte sig handlingen.

- På hendes vegne har jeg bedt anklagerne om at genoverveje tilholdet. Det er pålagt i offentlighedens interesse og ikke efter hendes ønske. Hun ønsker, at forbuddet ophæves, udtalte Gunhild Vehusheia dengang.

Hvordan forholdet mellem kvinden i 20'erne og Marius Borg Høiby er i dag, vil Heidi Juritzen dog ikke svare på, oplyser hun, ligesom hun heller ikke vil kommentere på sagens status.

Marius Borg Høiby har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham i sagen.

Sponsoreret indhold