Kongelige16. oktober 2024

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig

Pseudo-prinsen Marius Borg Høiby nægter sig nu skyldig i at have mishandlet tidligere ekskærester
Marius Borg Høiby nægter sig skyldig.
Marius Borg Høiby nægter sig skyldig.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Så er den gal igen: Marius Borg Høiby efterforskes for overskridelse af tilhold

Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, er færdigafhørt af politiet.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Øyvind Bratlien.

- Marius Borg Høiby er nu færdig med afhøringerne. Han har i alt været igennem otte politiafhøringer, hvor han har forklaret sig grundigt og detaljeret, skriver forsvarsadvokat Øyvind Bratlien til TV 2 Norge.

Sagen mod ikke-prinsen begyndte efter en voldsepisode i en lejlighed 4. august. I den forbindelse har Marius Borg Høiby indrømmet vold og brug af rusmidler mod sin daværende kæreste, der boede i lejligheden.

Kort tid efter anholdelsen i begyndelsen af august valgte to tidligere ekskærester, den 29-årige Juliane Snekkestad og den 27-årige Nora Haukland at stå frem med en række anklager om både fysisk og psykisk vold mod Høiby.

Efterfølgende blev han sigtet for mishandling i nære relationer. Han nægter at have gjort noget strafbart, siger forsvareren til TV 2.

- Han erkender ikke skyld i sagerne, hvor Haukland og Snekkestad er forurettede, skriver Bratlien ydermere.

Juliane Snekkestad og Marius Borg dannede par fra 2018 til 2022.
Juliane Snekkestad og Marius Borg dannede par fra 2018 til 2022.
 Foto: Andreas Fadum

Juliane Snekkestad og Marius Borg Høiby var kærester fra 2018 til 2022. De boede blandt andet sammen i London og senere også i Norge, hvor de købte hus sammen.

Herefter blev Marius kærester med influencer og realitydeltager Nora Haukland. Hun hævder, at hun er blevet slået, sparket og kvalt af Marius. Hun anklager ham desuden for at have raseret hendes lejlighed.

Nora Haukland og Marius Borg Høiby gik fra hinanden i 2023. De gik fra hinanden i 2023.

Marius er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke en del af den norske tronfølge, da han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon. Marius har derfor ingen kongelige titler og deltager sjældent i officielle kongelige begivenheder.

Sponsoreret indhold