Marius Borg Høiby ryster Norge med ny video: Nu reagerer ekskæresterne
LÆS OGSÅ: - Jeg var sindssygt bange for ham
Lørdag offentliggjorde SE og HØR i Norge en opsigtsvækkende video, hvor Marius Borg Høiby, 27, tilsyneladende særdeles ufølsomt svarer på spørgsmålet om, hvordan han afsluttede sit seneste forhold.
På videoen, som du kan se her, trækker han på skuldrene og laver en "klapsebevægelse" mod kameraet. Nærmest som om han slår nogen.
Videoen kommer kun få dage efter, at Høiby er fængslet efter en mistanke om flere voldtægter af yngre kvinder.
Hans forsvarer, Øyvind Bratlien, har ikke ønsket at kommentere videoen, men bistandsadvokaterne for de involverede kvinder reagerer nu.
- Videoen taler for sig selv, siger Mette Yvonne Larsen, der er bistandsadvokat for en kvinde i 20'erne, som Marius er sigtet for flere alvorlige forbrydelser imod.
Også John Christian Elde, der er bistandsadvokat for ekskæresten Nora Haukland, reagerer med afsky.
- Vi bemærker, at han har valgt en konfronterende linje uden tilståelser, og at landsretten fandt Hauklands forklaring mere sandsynlig end den sigtedes, da de fængslede ham.
- Nu må efterforskningen så afdække, hvad sandheden er, skriver Elden i en sms til Dagbladet.