Marius Borg Høiby-sagaen: Har ikke betalt offeret i sagen

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby i nyt chokbillede: Er det kokain?
30.000 norske kroner.
Det er tilsyneladende en del af det nye konfliktscenarie, som lige nu udspiller sig mellem papprinsen Marius Borg Høiby og ekskæresten, som har ryddet alle forsider siden det kom frem, at Marius angiveligt havde raseret kvindens lejlighed i den norske hovedstad Oslo.
Lige netop den raserede lejlighed spiller lige nu en hovedrolle i sagen, da den forurettede kvindes advokat nu fortæller, at Marius mangler at betale 30.000 kroner for at sætte lejligheden i stand efter at have smadret flere ting i den.
Det skriver norsk SE og HØR.
Det var hele tiden planen, at kvinden skulle fraflytte lejligheden, men grundet de påførte skader tilbageholdt ejeren af lejligheden depositummet for lejligheden.

Ifølge kvindens forsvarer, Mette Yvonne Larsen, har papprinsen fra start sagt, at han ville betale beløbet - men pengene var endnu ikke faldet mandag i sidste uge.
- Hun er i en økonomisk situation, hvor hun ikke kan give ham (Marius red.) udsættelse. Hun har brug for pengene, fordi gårdejeren tilbageholder depositummet, hvilket han er i sin fulde ret til, lyder det fra forsvareren.
Ifølge norsk TV2 skal de 30.000 norske kroner betale for skaderne på en lysekrone, skader på vægge og overflader samt betaling til det rengøringsfirma, som har klargjort lejligheden.
Betalingen er dog ikke faldet, angiveligt fordi der ønskes dokumentation for kravene, lyder det fra Høibys forsvarer.
- Jeg har hele tiden bedt om dokumentation, hvilket er et minimum at forvente. Det har vi ikke modtaget, i stedet har Larsen (Marius forsvarer red) forsøgt sig med forskellige genveje, blandt andet ved at ligge et urimeligt pres på slottet, har Øyvind Bratlien udtalt.