Kongelige24. april 2019

Martin afsløret: Fuppede Alex for formue

Det var ikke blot affæren med Eva Harlou, der var grunden til skilsmissen. Martin Jørgensen står i massiv gæld til grevinde Alexandra, efter at han fuppede hende for et vanvittigt millionbeløb under ægteskabet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_5.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Som en tyv om natten brugte Martin Jørgensen i al hemmelighed løs af sin daværende hustru grevinde Alexandras formue.

Pengene, heriblandt de mange millioner, danskerne har betalt til grevindens skatteryderbetalte apanage, fossede ud af Alex’ konto.

Et gældsbrev sikrer i dag, at Martin kommer til at afdrage, hvis han kommer til penge. Der er tale om et beløb på adskillige millioner kroner.

Det kan SE og HØR nu afsløre.

Pengene blev brugt på en eksorbitant playboy-livsstil, der involverede vilde byture helt uden grænser.

Men 41-årige Martin holdt sit overforbrug skjult for Alexandra, 54 – og han gjorde det snedigt:

I videoen kan du se en gennemgang af de største kongelige skandaler:

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Martin overførte penge og bildte sin hustru ind, at de gik til nye investeringer, der var yderst fornuftige.

Virkeligheden er dog, at pengene forsvandt ud i det blå. Til grevinden blev der sendt regninger, som Martin lovede, at han ville betale. Men betalt blev de aldrig, og det fik kreditorer til at undre sig gevaldigt.

Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Ifølge SE og HØRs oplysninger er det ene og alene Martins økonomiske løgne, der er grunden til, at Alexandra begærede skilsmisse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grevinde_alexandra_tsl_20181110_0193.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Nikolai, 19, og Felix, 16, har støttet deres mor hele vejen. I dag har prinserne ingen kontakt til Martin. (Foto: Thomas Laursen)

I slutningen af 00’erne fattede Alex dog endnu ikke mistanke.

Hun havde naturligvis tillid til den mand, hun i 2007 havde sagt ja til i Øster Egede Kirke ved Faxe.

For Alex stolede på – og elskede – sin ægtemand Martin.

Millionerne, der forsvandt

I 2015 ramlede det hele.

Alex opdagede nemlig, at Martin havde levet et uhyggeligt dobbeltliv.

Bag hendes ryg havde han også haft en affære med TV-vært Eva Harlou, 41.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-60427_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der var masser af tillid og kærlighed mellem parret, indtil Alex afslørede Martin. (Foto: Dan Mariegaard)

Men det var langtfra playboyens eneste unode.

Alexandra fandt således også ud af, at Martin havde brugt adskillige millioner kroner, som han ikke kunne redegøre for.

Ad flere omgange havde han overført penge til sin egen konto – og nu var de væk.

Det fik Alex til at indse sandheden: Hun havde været gift med en fupmager. Og da skilsmissen blev offentliggjort, sagde Alex dengang:

– Når man kan se, at der ikke er en fælles fremtid, og at der er nogle grundværdier, vi alle sammen har i et ægteskab, der bliver for forskellige, så er man nødt til at tage det op til revision.

Hvad grevinden ikke fortalte offentligheden, var, at hun fik sin daværende advokat, Mette Ravn Steenstrup, til at udfærdige et dokument, som Martin skrev under på.

Dokumentet er ifølge SE og HØRs oplysninger et gældsbrev, der gør, at Martin skal afdrage på den milliongæld, han skylder Alex, hvis han kommer til at tjene penge.

I forvejen havde Martin og Alexandra en ægtepagt, der gjorde, at de ikke skulle dele de værdier, de bragte ind i ægteskabet.

Ligeledes stod der i pagten, at Alexandras apanage og eventuelle indkomster i form af arv eller gaver alene skulle tilfalde grevinden i tilfælde af skilsmisse.

Alligevel stak Martin altså grabberne ned i Alex’ formue og fuppede sig til netop de penge.

Spørgsmålet er nu, om Alex nogensinde får sin formue tilbage.

SE og HØR har forelagt grevinde Alexandra historien.

Hun vil hverken be- eller afkræfte, men siger gennem sin privatsekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen:

– Det er privat.

Martin Jørgensen: Det er privat

SE og HØR har forelagt Martin Jørgensen historien om gælden, men han har ikke lyst til at tale om sagen:

– Historien er, at der eksisterer et gældsbrev mellem dig og grevinden, der gør, at hvis du tjener penge, skal du afdrage på den gæld, du har over for hende?

– Okay ... Skilsmissen har jeg ikke kommenteret på, og private sager og pengesager har jeg heller aldrig kommenteret på. Så lige meget om det er den ene retning eller den anden retning, så vil jeg naturligvis ikke det, siger Martin og henviser til sin advokat Brian Larsen, som senere oplyser, at Martin ikke har yderligere kommentarer, men at hans klient ”stadig savner prins Nikolai og prins Felix”.

Læs mere om de nye oplysninger om skilsmissen, der er kommet frem, i den nye udgave af SE og HØR, der er på gaden i dag.

https://imgix.seoghoer.dk/sh17_forside_instagram_1.jpg

Sponsoreret indhold