Kongelige5. maj 2021

Mary afslører: Christians egen beslutning

Kronprinsparrets ældste søn ønskede selv at komme på Herlufsholm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var hverken dronningen eller kronprinsparret, der hen over hovedet på prins Christian, 15, besluttede, at han efter sommerferien skulle begynde i gymnasiet på Herlufsholm. Det var helt og aldeles hans egen beslutning.

Det afslørede kronprinsesse Mary, 49, over for SE og HØR, da hun i sidste uge som protektor for UNFPA deltog i lanceringen af State of World Population report 2021.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mary_16.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Kronprinsesse Mary talte om retten til at bestemme over egen krop og talte blandt andet om omskæring af piger som noget, der skal sættes ind overfor. Omskæring af drenge, som der er meget debat om for tiden, blev ikke nævnt. (Foto: Martin Høien)

– Vi støtter op om hans valg af gymnasium, svarede hun på SE og HØRs spørgsmål om, hvordan hun havde det med, at hendes søn flyttede hjemmefra.

Dermed slår hun med syvtommersøm fast, at det ikke var noget, han blev påduttet af kongehuset for at leve op til traditionerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/herlufsholm.jpg
 (Foto: Kongehuset)

Ifølge Mary er det Christians egen beslutning at komme på kostskole. (Foto: Kongehuset)

Mary var taget hele vejen til Slagelse for at medvirke i arrangementet på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse, og hun kan lige så godt vænne sig til at skulle køre en del, hvis hun spontant får lyst til at kramme sin ældste søn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_2_12.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Mary på den røde løber, som der ikke har været mange af under nedlukningerne. (Foto: Martin Høien)

Det tager nemlig lidt over en time at køre fra Amalienborg til Herlufsholm. Og mon ikke Frederik og Mary kommer til at tage dén tur en del gange de kommende tre år, ligesom prins Joachim og grevinde Alexandra gjorde det.

Sponsoreret indhold