Kongelige5. september 2020

Mary og Frederik i rørende øjeblik

I dag hylder kronprinsparret udsendte danskere i international tjeneste og de faldne soldater
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp7867.jpg
 Foto: Hanne Juul

Selvom der var mange mennesker på Kastellet i dag til Flagdag, hvor danske faldne soldater bliver hædret, så var der helt stilhed, da kronprinsparret lagde en krans for de danske soldater, der har mistet livet i Danmarks tjeneste.

Det sås også tydeligt på kronprinsesse Mary, at hun var rørt over det højtidelige øjeblik, og kronprinsen lettede på sin hat i respekt for de faldne soldater.

Mary var var klædt i en elegant lyseblå frakke, og en sort pilleæske-hat, mens kronprinsen var i uniform – 51-årige Frederik er kontreadmiral i Søværnet og generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet.

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp7960.jpg
 Foto: Hanne Juul

Især kronprinsesse Mary var bevæget under hyldesten (Foto: Hanne Jull)

Til mindehøjtideligheden var også statsminister Mette Frederiksen til stede, og hun holdt en tale, hvor hun udtrykte sin dybe respekt for de danske soldater og de pårørende til de soldater, som er faldet i tjeneste.

Det var ydermere et smukt øjeblik, da sangerinde Pernille Rosendahl sang ”I Danmark er jeg født”.

Fra 1992 og frem til og med juli 2020 er antallet af faldne 48, antallet af omkomne 21 og antallet af fysisk sårede 266. Der er ingen faldne, omkomne eller fysisk sårede siden flagdag 2015.

Se flere billeder fra flagdagen herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp7926.jpg
 Foto: Hanne Juul

(Foto: Hanne Juul)

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp7333.jpg
 Foto: Hanne Juul

(Foto: Hanne Juul)

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp7754.jpg
 Foto: Hanne Juul

Statsminister Mette Frederiksen talte ved arrangementet (Foto: Hanne Juul)

Sponsoreret indhold