Medaljer til alle ved hoffet
Som en del af fejringen af dronning Margrethe og prins Henriks guldbryllup, har den kongelige familie og hoffets medarbejdere fået en erindringsmedalje.
Det skriver Kongehuset på sin hjemmeside.
Medaljen er lavet i forgyldt sølv og øverst på medaljen sidder en krone.
Forsiden af medaljen er præget af et billede af dronningen og prinsen, som ser mod hinanden. Rundt om billedet er guldbryllupsparrets navne og to hjerter.
På bagsiden er dronning Margrethes og prins Henriks fællesmonogram med et fremhævet hjerte i midten. Øverst står der "1967 2017", mens der nederst står datoen for brylluppet 10. juni.
Medaljen bæres i et lyseblåt bånd, som har den samme farve som Elefantordenens bånd. Der er vævet en smal guldstribe på langs.
Du kan se erindringsmedaljen her.
I modsætning til parret bryllup for 50 år siden i Holmens Kirke, foregår guldbryllupsdagen i al stilhed og uden offentligheden.
Kongehusekspert: Manglende guldbryllup har store konsekvenser
Regentparret tilbringer nemlig dagen om bord på kongeskibet Dannebrog.
Hvem regentparret er omgivet af på Dannebrog, oplyser hoffet ikke. Men grundlovsdag var børn, svigerbørn og børnebørn samlet i den private del af haven på Fredensborg for at markere dagen.
Nu udtaler Prins Henrik sig om guldbryllups-kritik
Her afslørede regentparret deres fælles gave til hinanden. En statue "Miss Fredensborg", der er udformet af prins Henrik.