Medie: Har Hollands kronprinsesse Amalia fundet kærligheden i bulgarsk prins?

LÆS OGSÅ: Kaldte prinsesse for "tyk": Nu undskylder magasin
Amorinerne flyver i luften hos den hollandske kronprinsesse, 20-årige Amalia.
I hvert fald hvis man skal tro det hollandske ugeblad Privé, som Daily Mail citerer, hvori den hollandske tronarving kædes sammen med en bulgarsk prins.
Ifølge Privé blev de to unge royale set arm i arm til et bryllup i oktober, hvor hertuginden af Medinaceli blev gift i Jerez de la Frontera i Spanien.
Kronprinsesse Amalias formodede flamme hedder Boris af Bulgarien og bærer også titlen af prins af Tarnovo. Monarkiet i Bulgarien blev afskaffet i 1946, men kongehusets medlemmer pynter sig altså stadig med de fornemme titler.

Prins Boris, der er født i Madrid, er uddannet skulptør og har blandet andet studeret på London School of Fine Arts i Wimbledon.