Medie: Her indrømmer Marius Høiby vold i telefonsamtale
LÆS OGSÅ: Medie: Marius Borg Høiby kobles til kriminelle
Efter det er blevet afsløret, at den voldssigtede pseudo-prins Marius Høiby har forbindelse til den norske underverden, deriblandt Hells Angels-rockere, skulle man tro, at det ikke kunne blive værre for den 27-årige søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit.
Meeen, det kunne det såmænd godt. Nu har Norges største avis, VG, fået fingre i to lydoptagelser af telefonsamtaler mellem ham og kæresten - nu ekskæresten - som har fundet sted, efter han angiveligt udsatte hende for vold.
Og VG har torsdag aften offentliggjort dele af lydoptagelserne på deres hjemmeside.
Ifølge VG kommer han med flere inkriminerende indrømmelser i samtalerne. Blandt andet at:
- Han har slået hende i ansigtet med flad hånd.
- Han har truet med at brænde hendes tøj og flere andre ejendele, hvis hun ikke kom og hentede dem.
Og hun kommer med meget alvorlige beskyldninger mod ham - blandt andet:
- Han har taget kvælertag på hende flere gange.
- Hun har haft åndedrætsbesvær som følge af volden.
Politiet efterforsker stadig den mere og mere alvorlige sag, og marius er sigtet for vold.