Medie: Mette-Marit har talt med offeret
LÆS OGSÅ: Nu reagerer Marius Borg Høibys ekskæreste
Mens kronprinsesse Mette-Marit fortsat intet har sagt om den voldssag, der har ramt kongehuset og ikke mindst hendes ældste søn Marius, så viser det sig nu, at hun er dybt involveret i sagen.
Ifølge TV 2 i Norge har hun været i direkte kontakt med den yngre kvinde, som natten til søndag blev slået og truet så voldsomt, at hun måtte på sygehuset for at blive behandlet.
Det norske medie fortæller, at kronprinsessen og offeret har haft mindst en personlig samtale. Noget, som det norske hof har bekræftet over for Aftenposten.
- Men vi ønsker ikke gå i detaljer (om samtalen, red.), da det er privat, siger kommunikationschef Guri Varpe til mediet. Overfor
SE og HØR i Norge fortæller i deres dækning af nyheden, at Mette-Marit alene har forsøgt at støtte den yngre kvinde, som hun "har en vis relation til".
Noget kunne dermed tyde på, at den voldsramte kvinde har været i et forhold til Marius. Det er da også tidligere kommet frem, at Marius kendte kvinden, før volden skete.
Derimod tyder intet på, at kronprinsessen har forsøgt at påvirke vidnet, hvilket også ville være ulovligt.