Medie: Ny mystik om kong Frederiks tur til Madrid
LÆS OGSÅ: Sår tvivl om Genoveva Casanovas forklaring
Meget kan man sige om kong Frederik - men han er ikke meget for at snakke, udover når han holder sig til et stramt manuskript eller får en god ven til at skrive en totalt ukritisk bog.
På det seneste har kongens ulyst til at meddele sig til sit folk nået nye højder i sagen om Genoveva Casanova.
Her klapper han og resten af den kongelige familie nemlig effektivt i.
Ifølge Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i nye detaljer om hans Madrid-tur hos Udenrigsministeriet, skylder kongen dog fortsat en forklaring på adskillige detaljer i sagen.
Nu sidder dronning Margrethe på bagerste række
For hvis alt tåler dagens lys, hvorfor valgte Frede så helt uden hjælp fra den danske ambassade i byen at komme frem til den spanske kendis?
Og hvorfor den meget tætte kontakt til en tilsyneladende fremmed kvinde?
På ambassaden registrerer man meget detaljeret, hvordan og hvornår dens biler er blevet brugt.
Og hverken en Audi A6 og en VW Sharan, som der rådes over, var i drift, da kongen - dengang kronprinsen - uventet ankom til landet i oktober sidste år, afslører papirerne.
Under besøget blev kong Frederik og Casanova set nyde livet i en kendt park, og senere blev de spottet på en trendy restayrant.
Indtil videre er det da også alene billeder og videoer fra disse øjeblikke, der kan være med til at lægge puslespillet i den royale "skyggetur".
Kronprins Frederik og Genoveva Casanova sammen i Madrid: Det lavede de
Mens Fredes vej ind i Spanien altså skete, uden den danske ambassade hjalp ham frem, stod en chauffør klar til returrejsen.
Den skete 26. oktober, hvor den kongelige nattegæst blev hentet på gaden i Madrid og kørt til luftenhavnen.
I øvrigt uden nogle synlige spor af de livvagter, som normalt følger ham tæt døgnet rundt.