Medie: Politiet har truende lydoptagelse af Marius Borg Høiby
LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby-sagen fortsætter - offeret er sygemeldt
Et vigtigt bevis i sagen om Marius Borg Høiby er tilsyneladende dukket op.
For SE og HØR Norge kommer lørdag aften med en stor afsløring, hvori de skriver, at det norske politi angiveligt er i besiddelse af en lydoptagelse af Marius Borg Høiby, der kommer med trusler mod den kvinde, som han forinden skulle have overfaldet voldeligt.
Ifølge det norske medie siger Marius Borg Høiby, der er søn af kronprinsesse Mette-Marit, angiveligt i optagelsen, at han vil sætte ild til hendes tøj og ejendele, hvis hun ikke gør, som han siger.
Ifølge flere kilder, som SE og HØR Norge har talt med, der ikke ønsker at stå frem på grund af sagens følsomhed, er truslerne kommet fra Marius Borg Høiby, mens han var hjemme i sit hjem i Skaugum.
Ifølge SE og HØR Norge stammer optagelsen fra tiden mellem episoden natten til søndag og anholdelsen ved Skaugum søndag eftermiddag.
Den yngre kvinde, som er offer i sagen, er i skrivende stund sygemeldt.
- Af hensyn til efterforskningen kan hun ikke uddybe anden information om fysiske skader, end at hun er sygemeldt, lyder det fra kvindens bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen i en besked til den norske avis VG.
Marius Borg Høiby blev anholdt søndag og blev kort efter anholdt, smidt i en isolationscelle og ifølge VG først løsladt mandag efter 30 timers tilbageholdelse.
Marius Borg Høiby er sigtet for vold mod kvinden, der er i 20'erne, som han ifølge norsk politi har en relation til.