Kongelige23. juli 2024

Medie: Prinsesse Märtha Louise truer svigermor med millionkrav

Har sammen med sin kommende mand Durek Verrett pudset en advokat på både hans mor og en ven af hendes nu afdøde eksmand Ari Behn
Märtha Louise og hendes amerikanske forlovede Durek Verrett skal giftes i næste måned, men det bliver uden hans mor som gæst.
Märtha Louise og hendes amerikanske forlovede Durek Verrett skal giftes i næste måned, men det bliver uden hans mor som gæst.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Forbyder disse farver til deres bryllup

Der er dømt drama, som man kender det fra det mest kulørte tv, her kort før brylluppet mellem den norske prinsesse Märtha Louise, 52, og hendes kommende mand Durek Verrett, 49.

Ifølge SE og HØR i Norge har det royale par nemlig pudset en advokat på hans mor og en ven til hendes afdøde eksmand Ari Behn.

I brevene bliver begge angiveligt truet med et millionkrav, hvis de ikke omgående holder op med at udtale sig til pressen om Märtha Louise og amerikanske Durek Verrett, der skal giftes 31. august.

Sådan så det ud, da moderen udtalte sig om det dårlige forhold til sin søn i norske SE og HØR.
Sådan så det ud, da moderen udtalte sig om det dårlige forhold til sin søn i norske SE og HØR.
 Skærmdump

Veruschka Urquhart, 81, har tidligere talt med netop SE og HØR i Norge om, hvor dårligt forholdet mellem hende og shaman-sønnen er. Og det vil hverken han eller prinsessen finde sig i.

Den amerikanske advokat Richard Gora, der repræsenterer både Märtha Louis og Durek, kalder i brevet til moderen hendes udtalelser for dybt æreskrænkende. Og sønnen mener ifølge advokaten, at alt hun siger er usandt:

"Du har fremsat og fortsætter med at komme med ærekrænkende, nedsættende, falske og provokerende udtalelser, der skader shamanen Dureks gode navn og omdømme."

"Shaman Durek afviser kategorisk alle udsagn," skriver advokaten blandt andet.

På samme måde er Taro Gold, der var ven med afdøde Ari Behn, blevet kontaktet af advokaten. Og det er ikke faldet i god jord hos briten:

- Hun (Märtha, red.) brugte sin kongelige titel i brevene, hvilket jeg syntes var utrolig tarveligt og skammeligt.

Sådan ser en del af advokatbrevet ud.
Sådan ser en del af advokatbrevet ud.
 Skærmdump

- I brevet truede hun med at sagsøge mig for millioner af dollars, hvis jeg nogensinde talte offentligt om hendes kæreste, har han tidligere sagt til VG.

Hverken prinsessen, der er nummer fire i den norske tronfølge, eller Durek ønsker at udtale sig om sagen.

Sponsoreret indhold