Meghan Markle afslører: Jeg har mistet et barn
Hertuginde Meghan Markle fortæller i en ny klumme, hun har skrevet til New York Times, at hun og prins Harry har mistet et barn.
En julimorgen begyndte som alle andre for en gravid Meghan Markle, men skulle vise sig at blive en skæbnesvanger en af slagsen.
Den 39-årige hertuginde var i fuld gang med at pusle sin lille søn, Archie, da hun pludselig kunne, at noget var helt galt.
- Efter at have skiftet hans ble, kunne jeg mærke en skarp krampe. Jeg faldt ned på gulvet med ham i mine arme og nynnede en vuggevise for at holde os begge i ro, skriver hertuginden.
- Jeg vidste, mens jeg holdte mit førstefødte barn, at jeg mistede mit andet.
For Meghan Markle har oplevelsen betydet, at hun nu opfordrer folk til at blive bedre til at stille hinanden et helt afgørende spørgsmål, der i 2020 har fået endnu større betydning, at det nogensinde har haft.
- Jeg har indset, at den eneste måde at hele på er ved først at spørge: "Er du okay?".
- Er vi okay? Det bliver vi, skriver hun
Meghan Markle afslører ikke, hvor langt henne i graviditeten, hun var, da hun aborterede.
Sussex-parret blev den 6. maj sidste år forældre for første gang.
- Det har været den mest fantastiske oplevelse, jeg nogensinde kunne forestille mig. Hvordan kvinder gør, hvad de gør, er uden for min fatteevne, men vi er begge to meget begejstrede og meget taknemmelige for den kærlighed og støtte, vi har modtaget fra alle jer derude. Det har været fantastisk, så jeg ville bare lige dele dette med alle, sagde prins Harry dengang til den fremmødte presse efter fødslen.