Meghan Markle har født sit og prins Harrys første barn. Det bekræfter det britiske kongehus på Instagram.
Meghan og Harry er blevet forældre til en lille søn, som kom til verden klokken 05:26 i morges. Prins Harry udtaler til BBC, at han er "fuldstændig begejstret", og samtidig takker han offentligheden for deres støtte under graviditeten.
Han tilføjer i øvrigt, at Meghan og sønnen har det "utrolig godt", og at parret stadig tænker på navne til den lille ny.
"Vi er glade for at kunne informere jer om, at hertugen og hertuginden af Sussex har budt deres første barn velkommen tidligt i morges den 6. maj, 2019. Deres kongelige højheders søn vejer 3.260 gram.
Hertuginden og baby har det begge to godt, og parret takker af offentligheden for glæden på deres vegne og den støtte, de har fået under denne meget specielle tid i deres liv.
Fere detaljer følger i de kommende dage", står der på Meghan og Harrys officielle Instagram-profil.
Ifølge Daily Mail var det under en ferie i London i juni 2016, at Meghan Markle blev introduceret for prins Harry.
Det skete gennem designeren Misha Nonoo, hvis mand havde gået på Eton med prins Harry.
Misha Nonoo er veninder med Meghan Markle, og inden de i sommeren 2016 skulle på ferie sammen i Spanien, tog "Suits"-stjernen en smuttur forbi London, hvor hun altså mødte den mand, som det senere viste sig, hun skulle forelske sig i og giftes med.
Parret blev gift den 19. maj 2018, og nu er de altså i dag, den 6. maj, blevet forældre til en velskabt lille søn.