Meghan Markle udgiver børnebog: Inspireret af Harry og sønnen Archie
Hertuginde Meghan Markle kan meget snart tilføje børnebogsforfatter til cv'et, når hendes bog "The Bench" bliver udgivet om godt en måned 8. juni 2021.
Det skriver Independent.
Bogen skrevet med inspiration fra hendes eget liv og særligt forholdet mellem hendes ægtemand prins Harry og sønnen Archie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Pinguin Random House
I pressemeddelelsen beskrives bogen som en historie, der "rørende fanger det udviklende og udvidende forhold mellem fædre og sønner, og minder os om de mange måder, som kærligheden kan udforme og udtrykke sig på i en moderne familie."
Meghan Markle har afsløret, at historien udspringer af et digt, som hun selv skrev til prins Harry på Fars dag, en måned efter deres søn Archie blev født i 2019.
Billederne i bogen er illustreret af kunstneren Christian Robinson.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Penguin Random House
- Digtet blev til denne historie. Christian skabte smukke og æteriske akvarelillustrationer, der fanger varmen, glæden og trygheden i forholdet mellem fædre og sønner fra alle steder i livet, siger Meghan Markle i en pressemeddelelse i forbindelse med bogudgivelsen.
Bogen "The Bench" udkommer også som lydbog, som bliver udgivet i USA og Storbrittanien.