Kongelige10. november 2018

Meghans nærmeste ansatte skrider fra jobbet

Hertuginde Meghan skal finde en ny assistent, efter hendes nuværende har sagt sit job op
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/meghan_markle_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Hertuginde Meghan skal på jagt efter en ny personlig assistent.

Hendes nuværende har nemlig valgt at sige sit job op, og den melding skulle angiveligt være kommet ret pludseligt og som en overraskelse for hertuginden.

Det skriver DailyMail.

- Det er et stort chok. Hvorfor skulle hun have lyst til at forlade et så prestigefyldt job så hurtigt, fortæller en kilde til DailyMail.

Kensington Palace har ikke haft lyst til at bekræfte historien, men der bliver alligevel sagt pæne ord om den personlige assistent, der kun går under navnet Melissa.

- Melissa er en meget talentfuld person. Hun spillede en vigtig rolle i parrets bryllup, og hun vil blive savnet af alle i den royale familie, fortæller kilden også til avisen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega294773_002.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan og prins Harry er netop vendt hjem fra Australien. Nu skal hun igang med at finde en ny assistent. (Foto: MEGA)

Opsigelsen fra Meghans personlige assistent kommer samtidig med, at der går rygter om, at prins Harry og prins William er på vej til at splitte deres fælles husholdning på Kensington Palace.

De to brødre, på henholdsvis 36 og 34 år, har, efter de er blevet gift, bevæget sig i mere forskellige retninger, og derfor overvejer de ifølge den britiske avis The Sunday Times at dele deres fælles husholdning på Kensington Palace op og danne hver deres hof.

Splittelsen af Kensington Palace skal angiveligt reflektere de vidt forskellige ansvar, de to prinser kommer til at påtage sig i det britiske kongehus, hvor William en dag skal blive konge efter sin far.

- Brødrene har støttet sig til hinanden og set efter hinanden, siden deres mor død. Men nu har de deres egne familier, de har ikke længere brug for hinanden som før, røber en kilde over for The Sunday Times.

Prins Harry og hertuginde Meghan bliver forældre for første gang til foråret, mens prins William og hertuginde Kate har børnene George på fem, Charlotte på tre og Louis på seks måneder.

- At Meghan er kommet til har ændret dynamikken i forholdet rigtig meget, vurderer forfatteren Sally Bedell Smith over for det amerikanske ugeblad People.

- Det er uundgåeligt og praktisk, fordi det giver Harry og Meghan noget frihed til at opbygge deres egne interesser og velgørenhedsarbejde, tilføjer forfatteren om bruddet.

Se billeder fra Harry og Meghans tur til Australien herunder

Hertuginde Meghan og prins Harry dowunder (MEGA)

Sponsoreret indhold