Kongelige12. september 2024

Mette-Marit kendte til Marius Borg Høibys kriminelle venner

Ifølge et nyt lydklip, som norsk SE og HØR har offentliggjort, vidste den norske kronprinsesse før hendes søns anholdelse, at hans vennekreds indeholder nogle brodne kar
Marius Borg Høiby fortæller i en lækket optagelese mellem ham og to kriminalbetjente, at hans mor Mette-Marit kender til hans venners kriminelle tendenser.
Marius Borg Høiby fortæller i en lækket optagelese mellem ham og to kriminalbetjente, at hans mor Mette-Marit kender til hans venners kriminelle tendenser.
 Foto: Andreas Fadum

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby anmeldt for dødstrusler

Et møde mellem den norske pseudoprins Marius Borg Høiby og to kriminalbetjente i 2023 afføder fortsat historier i Norge.

Norsk SE og HØR er i besiddelse af optagelsen, som mediet de seneste dage har strøget små bider ud med og i den seneste lyddel kommer Marius ind på sin mors kendskab til sine venner, der ikke alle er guds bedste børn.

Ifølge den 27-årige kronprinsessesøn var Mette-Marit informeret om hans kriminelle venner.

- Min vennekreds har den samme de sidste ti år og sådan er det bare. Mine forældre ved det. Det er mine venner, og det gør jeg ikke noget ved, siger Marius Borg Høibys.

Han understreger over for betjentene, at hans venner aldrig har "blandet ham ind i noget lort".

Samtale skaber undren

Samtalen mellem politiet og Marius Borg Høiby har løftet øjenbrynene hos den norske presse, der undrer sig over, hvad formålet med samtalen var.

Ifølge ordensmagten selv, var der tale om en forbyggende samtale med Marius Borg Høiby, der fik at vide, at politiet kendte til hans kriminelle vennekreds og hans forhold til stoffer.

Han fik desuden at vide, at han kunne komme til politiet, hvis han havde brug for hjælp.

Politiet har senest forklaret, at politiet foretager sådanne samtaler "jævnligt".

Den formulering har vækket undren i Norge, da flere spekulerer i, at samtalen kun fandt sted, fordi Marius er den, han er.

Papprinsen er indtil videre sigtet for vold, hærværk, trusler og tyveri. Sagen ramlede, da han blev anholdt 4. august efter en voldsom hændelse hos sin ekskæreste.

Sponsoreret indhold