Midt i krisen: Margrethe samler familien til jul
Det har været en mørk og stormende tid for den danske kongefamilie, som den seneste tid har gået fra den ene krise til den anden, men når den 24. december nærmer sig, er det over Marselisborg Slot, julefreden forhåbentligt sænker sig.
Det afslører kongehuset.
Fra den 20. december smutter Daisy fra Amalienborg til Aarhus og indlogerer sig på Marselisborg Slot.
Her vil hun samle det meste af den royale familie – både kronprinsfamilien og Joachim, Marie og deres to børn til jul på slottet.
Det er altså første gang, siden dronningen fratog Joachims fire børn deres prinse- og prinsessetitler og splittede den royale familie, at den kongelige familie skal holde jul sammen.
Joachims to ældste børn kommer således ikke.
Grev Nikolai og hans kæreste Benedikte har valgt at forlænge deres ophold ”Down Under” og holder derfor jul i varmen.
Grevinde Alexandra får selskab af sin yngste søn grev Felix, og mor og søn skal ifølge Helle von Wildenrath Løvgreen holde jul med nogle venner.
Den 25. december tilslutter Felix sig den kongelige familie i Aarhus, oplyser kongehuset endvidere.
Margrethe har tidligere fortalt, at den kongelige julemenu afviger noget fra den traditionelle. I den kongelige familie bliver risengrøden serveret først- og med en mandel - og så er der æbleskiver til dessert.