Godt, du er hjemme, skat! Mors dreng
Ude godt, men hjemme bedst.
Prins Nikolai giver den for tiden gas på Hærens Sergentskole i Varde, men fredag eftermiddag når det sidste skud er løsnet, og camouflagefarven tværet ud, vender den 19-årige elev troligt hjem til mor.
Artiklen fortsætter under billedet ...
19-årige prins Nikolai har det hårdt under sin militæruddannelse i Varde, men så er det altid godt at komme hjem til mors kødgryder i weekenden. (Foto: Dan Mariegaard)
Således også i en weekend for nylig, hvor modellen og militærmanden Nikolai gik ECCO Walkathon i Københavns gader sammen med grevinde Alexandra og sin lillebror, prins Felix.
– Det er så hyggeligt at være hjemme, lød det fra prins Nikolai, og mor Alex var hurtig til at stemme i:
– Ja, det er hyggeligt!
Artiklen fortsætter under billedet ...
Begge prinser hyggede sig med mor Alex, da de for nylig gik rundt i København. (Foto: Dan Mariegaard)
Brun sovs
I modsætning til årene på Herlufsholm Kostskole fra 2015 til denne sommer, hvor Nikolai så sin mor hver anden weekend, får grevinde Alexandra nu mere kvalitetstid med sin søn, efter at han er startet i forsvaret.
– Nu er han hjemme en gang om ugen i stedet for hver anden uge. Så det er blevet lidt mere, jublede den stolte mor, da SE og HØR mødte den glade familietrio ved søndagsgåturen forleden.
Udlandet er faldet i svime over lækre prins Nikolai
Det gode ved at komme hjem hver weekend er ikke bare sofahygge med mor.
Efter en uge med hård træning og feltrationer lokker mors kødgryder også modelprinsen hjem til København.
– Det bedste ved at være hjemme er at få en masse god mad i vante rammer. I Varde får vi brun sovs og kartofler, fortalte prinsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Så er det bare os to, Niko. (Foto: Dan Mariegaard)
Nikolais kæreste i TV2-program: Sådan er svigerfamilien
Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup er i september begyndt at studere fransk i Paris, men selv om det unge par dermed lever 1200 kilometer fra hinanden, bliver der formentlig tid til et lille besøg fra kæresten, og en smuttur til den franske hovedstad.
Lige nu er fokus dog på at blive en god soldat.
– Det er hårdt, men jeg har fået en masse gode kammerater. Og så lærer vi en del. Vi er rigtig aktive, og jeg er faldet til, selv om det kræver noget tilvænning, lød det fra den hjemvendte mors dreng.
Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.