
Nikolai gør Alex stolt: Hot i Hong Kong

Så bliver det formentlig ikke større for Alexandra.
Sønnike prins Nikolai er nemlig stjernen i Diors nye reklamer i grevindens hjemland Hongkong.
Det afslørede prinsens modelbureau, Scoop Models, forleden på Instagram. Nikolai er således trækplasteret, der skal skaffe rige Hongkong-kinesere ind i butikken for at købe dyre rober fra Paris.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
Her pryder Nikolai facaden til Dior i Hongkong. (Foto: Instagram (Scoop Models))
Og det må lige være noget, der passer Alexandra, 54.
Ikke mindst fordi hun stadig har et stort netværk i den gigantiske østasiatiske metropol.

Hendes gamle venner vil derfor bemærke den danske prins, når de kommer forbi butiksvinduerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...

.Lige nu arbejder Nikolai for ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt i København og er samtidig model for velrenommerede Dior. (Foto: MEGA)
Tæt forhold
Grevinden har også stadig et tæt forhold til Hongkong, hvor hun er født og opvokset.

Prins Nikolai model for Dior: Til tops i Tokyo
Byen spiller således en central rolle under hendes nye danske foredragsturné ”Min lykkelige rejse”, hvor hun blandt andet fortæller om sine minder fra barndommen i den subtropiske by.
En af de ting, Alex skulle vænne sig mest til, da hun flyttede til Danmark, var, at der var meget færre mennesker.
I Hongkong bor man tæt, og byen er en af de mest tætbefolkede storbyer i hele verden.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Grevinde Alexandra er meget stolt af sine sønner Nikolai og Felix, 16. (Foto: Thomas Laursen)
Storbykick
Derfor fik hun et chok af rang, da hun skiftede storbyen ud med Møgeltønder og Schackenborg Slot i den sønderjyske muld.
Derefter rykkede Alex til et noget tættere beboet område i Storkøbenhavn – og i dag kan hun kalde københavnerforstaden Charlottenlund for hjem.

Se billedet: Prins Nikolai rammer forsiden af Vogue
I sit foredrag forklarer Alexandra dog, at hun en gang eller to om året er i Hongkong for at få sit storbykick.
Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.