Nikolai og Felix jubler: Jul med mor
Samtlige medlemmer af det danske kongehus er i Danmark til jul i år.
Og grevinde Alexandra følger trop.
Det bekræfter hendes privatsekretær, Helle Von Wildenrath Løvgreen, over for SE og HØR.
– Grevinden holder jul i Danmark i år med prinserne, siger hun.
Dermed er der endelig lagt op til en rigtig, hyggelig familiejul for Alex, Nikolai og Felix, som sidste år måtte undvære hinanden i den søde tid.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sidste år holdt Joachim, 50, og Marie, 43, jul med prinserne hos dronning Margrethe. (Foto: Hanne Juul)
Alexandra, 55, plejer at veksle mellem jul i Danmark og jul i udlandet. Grevindens søster, Martina, bor i London, og derfor har turen ofte gået til den britiske hovedstad juledagene.
Men i år er det altså Danmark, der bliver omdrejningspunktet for Alexandra, Nikolai og Felix' jul.
Må undvære far
Dog må prinserne så undvære farmand prins Joachim og prinsesse Marie, der holder jul hos dronning Margrethe på Marselisborg med resten af den kongelige familie.
Margrethe mutters alene: Familien rejser hele tiden
Alexandra og Joachim har drengene hver anden jul, og sidste år var det grevinden, der måtte undvære sine sønner. Dengang fejrede de højtiden i Aarhus med Joachim og resten af familien.
Alex' egen mor, Christa Maria Manley, 84, bor stadig i Wien i Østrig, og derfor er det sandsynligt, at hun skal holde jul med Alexandras søster.
Grevindens far, Richard Manley, døde tilbage i 2010.
Læs mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.