Kongelige7. februar 2022

Nikolai sparer penge til frisøren: Mor klipper mit hår

Det er Alexandra, der svinger saksen – og prinsen afslører desuden, at han ikke brillerer i fransk
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis ikke grevinde Alexandras skæbne havde formet sig, som den har, ville hun kunne være blevet en særdeles succesfuld frisør. For det er hende, der står bag de lokker, der får pigehjerter til at smelte, når de ser hendes ældste søn.

For prins Nikolai fortæller nu, at det ikke er en dyr, eksklusiv frisør, der står for hans moderigtige look. Det er hans egen mor, der svinger saksen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/niko.jpg

Prins Nikolai, 22, fra det nye interview med Vogue, hvor han afslører, hvordan han blev “opdaget”. Foto: Vogue/Hill & Aubrey

– Normalt er det min mor, der klipper mig, fortæller Nikolai til Vogue, der har interviewet den danske modeprins.

Opdaget i luften

Her fortæller han også for første gang om, hvordan han endte med at blive model, hvilket er et usædvanligt karriereskridt for en kongelig. Chefen for Scoop Models, Bente Lundquist, var Alexandras veninde, og da Bente mødte grev­inden om bord i et fly sammen med Nikolai og Felix, var Bente ellevild.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_hjp8261.jpg

Det er grevinde Alexandra, 57, der studser lokkerne på Nikolai. Foto: Hanne Juul

– Jeg kiggede på de to drenge og sagde: “De drenge er så smukke. Giv mig et kald, når de vokser op, hvis de ønsker at blive model,” siger Bente Lundquist i interviewet og åbner dermed døren for, at også prins Felix kan komme på forsiden af internationale modemagasiner.

Måtte forklare valget

Nikolai endte med at være så nysgerrig, at han kiggede ind til modelmutteren, der tog imod ham med åbne arme. Men først skulle baglandet på Amalienborg spørges til råds.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_hjp8289.jpg

DEn unge prins afslører, at han på ingen måder taler flydende fransk. Foto: Aller Media

– Der var ingen, der var imod det. Selvfølgelig skulle jeg forklare mig. Det skal jeg gøre med alt. Hvis jeg får et nyt job i en hvilken som helst industri, eller da jeg begyndte på universitetet. Det skulle jeg også forklare for min familie. Men ikke på en dårlig måde eller noget, fastslår Nikolai.

Han skyder også ned, at prins Joachim skulle have noget imod hans karriere som model.

– De er mine største fans, siger han om begge sine forældre.

Fransk er svært

Til gengæld må Joachim bide i sig, at de franske gener ikke er slået helt igennem hos hans ældste søn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-02-03_kl._10.09.55.png

Prins Felix, 19, har også et stående tilbud om at blive model som sin storebror. Foto: Aller Media

– Jeg taler det ikke flydende, men jeg prøver at tale fransk, når jeg er i en restaurant eller en forretning. Det er svært, ikke? lyder det fra Nikolai, der gerne ville have studeret i Hongkong, hvor hans mor er fra – men han endte altså i Paris sammen med kæresten, Benedikte Thoustrup.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-02-03_kl._10.10.02.png

Som kongelig skulle Nikolai forklare sit valg, før han måtte blive model. Foto: Aller Media

Hun er i øvrigt den, der får Nikolai til at le mest, afslører Nikolai, der glæder sig over anonymiteten i Paris, hvor ingen genkender den unge mand. Også i den parisiske skole lever han en anonym tilværelse.

– Det er afslappende og beroligende. Her kan jeg endnu mere være mig selv, slår han fast.

Sponsoreret indhold