Kongelige1. september 2024

Norsk kendispar afviser: Marius Borg Høiby var ikke inviteret til bryllup

Skandaledrengen Marius Borg Høiby var ikke taget til Italien for at deltage i jetsetbryllup. Det slår tv-kendis Karianne Vilde Spetalen fast
Marius Borg Høiby var ikke inviteret til særligt bryllup.
Marius Borg Høiby var ikke inviteret til særligt bryllup.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kendispar trækker invitation: Marius Borg Høiby ikke velkommen til jetsetbryllup

Den 27-årige Marius Borg Høiby blev tidligere på ugen spottet i den italienske lufthavn i Pisa.

Her var den unge pseudo-prins angiveligt flygtet til udlandet for at komme væk fra skandalerne i Norge, som den sidste måned har sikret Marius den ene massive overskrift efter den anden.

Selvom Marius' advokat var hurtig til at melde ud, at det var ham, der havde anbefalet ikke-prinsen at tage til udlandet, så gik der rygter om, at han egentlig var taget afsted for at deltage i jetsetbrylluppet mellem tv-profilen Karianne Vilde Spetalen og milliardærsønnen Kristian Spetalen.

Men heller ikke dét bryllup var Marius velkommen til. Faktisk var han slet ikke inviteret.

Det norske powerpar Karianne Vilde Spetalen og Kristian Spetalen havde ikke inviteret Marius Borg Høiby med til festen, lyder det fra bruden.
Det norske powerpar Karianne Vilde Spetalen og Kristian Spetalen havde ikke inviteret Marius Borg Høiby med til festen, lyder det fra bruden.
 Foto: Tore Skaar

Sådan lyder den kontante udmelding fra den 30-årige brud.

- Jeg kan se, der har været mange spekulationer omkring gæstelisten. Marius Borg Høiby er ikke på gæstelisten til vores bryllup, og det passer ikke, at gæster har truet med at trække sig. Nu beder vi om ro fra pressen, siger hun ifølge Dagbladet.

Der florerede ganske rigtigt historier om, at flere bryllupsgæster havde truet med ikke at dukke op, hvis den skandaleramte og selvudnævnte Line King skulle med til jetsetfesten i Toscana.

Marius er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke en del af den norske tronfølge, da han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon.

Prinsesse Mette-Marit med sønnen Marius Borg Høiby under armen. I weekenden tager hun dog til familiefest uden den skandaleramte papprins.
Kronprinsesse Mette-Marit med sønnen Marius Borg Høiby under armen.
 Foto: Svein Brimi

Han blev søndag den 4. august anholdt af norsk politi for at have spillet hovedrollen i en voldsepisode mod sin 20-årige kæreste.

Billeder fra gerningsstedet viser blandt andet kvindens lejlighed med knuste ejendele, en nedrevet lysekrone og en kniv i væggen.

Marius har efterfølgende indrømmet episoden, ligesom han også har meddelt, at han kæmper med psykiske udfordringer og et kokainmisbrug.

Efter sigtelserne har to af Marius' ekskærester, Nora Haukland og Juliane Snekkestad, valgt at stå frem med deres historier om pap-prinsen, der angiveligt har udsat dem begge for fysisk og psykisk vold.

Sponsoreret indhold