Kongelige5. april 2023
Nu er det officielt: Camilla får titlen dronning
Invitationen til kroningen af kong Charles er blevet sendt ud. Her omtales hans kone Camilla som dronning
Camilla får titlen dronning.
Foto: Ritzau ScanpixSidste år, blot seks måneder inden sin død, slog den tidligere dronning Elizabeth fast, at hun ønskede, at svigerdatteren skulle være Englands kommende dronning.
Og nu hersker der ikke længere tvivl - Camilla får titlen dronning.
Det står klart, efter Buckingham Palace torsdag offentliggjorde den officielle invitation til kroningen af kongen, som finder sted 6. maj ved Westminster Abbey.
I invitationen bliver den tidligere hertuginde af Cornwall nemlig omtalt som dronning.
Prins Charles og Camilla blev gift i 2005. Camilla er Charles' anden kone. Han var tidligere gift med prinsesse Diana fra 1981-1996.
Det er sønnen prins William, der står til at overtage tronen efter sin far.