Kongelige15. maj 2018

Ubeslutsom herre: Nu kommer Meghans far måske til brylluppet alligevel

Thomas Markle Sr. kommer alligevel til at føre Meghan Markle op ad kirkegulvet på lørdag. Hvis han altså får lov til at forlade hospitalet, hvor han er indlagt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-far.jpg
 Foto: All Over Press

Meghan Markles far Thomas Markle Sr. må siges at være en ubeslutsom herre.

I går fortalte han hele verden, at han ikke havde tænkt sig at tage til England for at følge datteren op ad kirkegulvet.

Og i dag har han så skiftet mening. Det fortæller han til TMZ.

Hans pludselige holdningsændring kommer efter, at datteren mandag ringede til ham i håb om, at han ville ændre sin beslutning.

I første omgang fik hun ikke fat i ham, men sendte efterfølgende en SMS til faderen.

Nu er der bare lige et lille problem i forhold til at kunne komme til England.

Thomas Markle Sr. er nemlig indlagt på sygehuset, efter han de seneste dage har haft problemer med helbredet. Han håber på, at han kan få lov til at blive udskrevet i løbet af onsdagen, så han kan nå at være i England lørdag morgen.

Ifølge Daily Mail, der også var det medie, der afslørede Thomas Markles foto-stunt, har Meghan Markle "tryglet" sin far om at deltage i brylluppet alligevel.

- Det her er ikke, hvad hun vil have. Naturligvis vil hun gerne have sin far der. Bare tanken om at overveje, at han ikke kommer til at være der, er ikke noget, hun har lyst til at gøre, siger en kilde til Daily Mail.

- Hun og prins Harry beder inderligt folk om at give ham noget plads. Det har de sagt i ugevis, mens de tilbød støtte og hjælp. Han er åbenlyst under et kæmpe pres. Deres bekymring for ham er ægte og oprigtig, tilføjer vennen af parret.

- Han er en stolt mand, som gerne vil være far, og han vil ikke have, at nogen tager sig af ham, men det er svært. Alle har brug for en pause og tænke over, hvad denne situation gør ved dem, og endnu mere vigtigt, ved ham. Det er en virkelig bekymrende, uhyggelig situation. Parret gør alt, de kan, for at hjælpe ham, siger Daily Mails kilde.

Prins Harry har tidligere været ude at sige, at pressen skal give Meghan Markle og hendes familie noget fred - et træk, der tidligere var ganske uhørt i det britiske kongehus.

Ifølge Daily Mail føler gommen nu, at det er hans skyld, at der hersker kaos inden brylluppet.

- Han er knust. Han føler, at dette er endnu en ting, der sker på grund af ham... de problemer har forårsager. Han føler, at alle, der kommer ind i hans liv - det er den pris, de skal betale, forklarer kilden.

- Han vil gerne beskytte hende, og det er virkelig svært for ham at sluge den her, tilføjer insideren.

I kølvandet af faderens afbud udsendte Kensington Palace udtalelese - noget, de ellers yderst sjældent gør.

- Dette er et dybt personligt øjeblik for frøken Markle få dage før hendes bryllup. Hun og prins Harry beder igen om, at der bliver udvist forståelse og respekt over for hr. Markle i denne svære situation, lyder det fra en talsperson.

Det britiske kongehus har endnu ikke oplyst, hvem der nu skal føre Meghan Markle op ad kirkegulvet, hvis hendes far ikke når at komme til England inden lørdag.

Se billeder fra parrets forlovelse i galleriet herunder

Meghan Markle og prins Harry (officielle forlovelsesbilleder taget i december 2017)

Sponsoreret indhold