Kongelige10. april 2025

Nu skal prinsesse Isabella fejres i Aarhus: Her er alle detaljerne om fejringen

Det første trin i tretrinsraketten finder fredag eftermiddag sted i Aarhus, hvor prinsesse Isabella fejres på Aarhus Rådhus
Sidste år var særligt kongeparret og kronprins Christian i fokus. Men fredag og på tirsdag i næste uge er det prinsesse Isabella, som meget snart fylder 18 år, som er i centrum i kongehuset.
Sidste år var særligt kongeparret og kronprins Christian i fokus. Men fredag og på tirsdag i næste uge er det prinsesse Isabella, som meget snart fylder 18 år, som er i centrum i kongehuset.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: DR ruller det royale tæppe ud: Så tæt kan du komme på prinsesse Isabella

Den 21. april fylder prinsesse Isabella 18 år.

Men inden prinsessen får lov til at fejre sin fødselsdag privat med familien, skal hun lige igennem to andre mere offentlige fejringer.

Det ene finder sted i København i næste uge, og det andet finder sted i morgen fredag i Aarhus – helt præcist på Aarhus Rådhus.

Foruden at byde på ”en lille overraskelse” og fødselsdagssang fra de fremmødte skal prinsesse Isabella overvære flere ting på Aarhus Rådhus.

Mere end 200 aarhusianske unge vil nemlig deltage i fejringen, og det er netop de unge mennesker, som står bag flere af dagens store højdepunkter.

Elever fra bager- og konditoruddannelsen på Aarhus Tech står for at bage fødselsdagskagerne, som i den store anledning vil være en rabarberkage, en chokoladekage og en citronkage med smag af koldskål.

Under fejringen vil der også blive opført et modeshow for prinsesse Isabella og resten af gæsterne.

Designerne bag modeshowet er fire designstuderende fra VIA University College, og her har en af designerne sørget for et helt særligt design til modeshowet.

Det kan du se mere til i videoen herunder.

Der vil også være en danseperformance fra Elite Sports Akademi Aarhus, ligesom SPOT Festival har sørget for lidt musik fra to unge musikalske talenter fra den aarhusianske popscene.

De to kunstnere er Østen og Dayyani, som begge spiller to numre.

Indtil i dag har man også mulighed for at skrive en personlig hilsen til prinsessen i en gæstebog, som er at finde i rådhushallen.

Dresscoden til dagen er ”pæn dagligt” og bliver beskrevet som ”det, du har det bedst i, og som du synes, passer til dagen”.

Skulle man have lyst til at forevige dagen, kan de unge mennesker glæde sig over, at de godt må have deres telefon med til festen, og de må også gerne tage billeder.

Der opfordres dog til, at man respekterer en ”høflighedsafstand” til de kongelige gæster.

Du kan se hele programmet for dagen herunder.

Fredagens program

Kl. 12.45
Dørene til Rådhuset åbner for inviterede gæster.

Kl. 13.30
Dørene til rådhuset lukker for gæsteankomst.

Kl. 13.40
Grev Ingolf og Grevinde Sussi ankommer til rådhusets indgang på forpladsen hvor de modtages af Borgmester Anders Winnerskjold.

Kl. 14.00
H.K.H. Prinsesse Isabella ankommer til Aarhus Rådhus ledsaget af D.M. Kongen og Dronningen og familiemedlemmer.

Kl 14.01
Den kongelige familie ledsages fra Frederiks Allé til Rådhusets forplads.

Kl. 14.07
Den kongelige familie tager opstilling foran Rådhuset, hvor de fremmødte synger fødselsdagssang.
Herefter en lille overraskelse.

Kl. 14.15
Buket overrækkes til H.K.H. Prinsesse Isabella, H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Josephine.

Kl. 14.18
Borgmester Anders Winnerskjold leder den kongelige familie ind i rådhushallen.

Kl. 14.20
Borgmester går på scenen, byder velkommen og ønsker tillykke fra talerstolen.

Kl. 14.25
H.K.H. Prinsesse Isabella træder op på scenen, hvor Borgmester Anders Winnerskjold overrækker byens gave.

Kl. 14.28
Dayyani fremfører to numre

Kl. 14.46
Fashionshow

Kl. 14.58
Samtalesalon

Kl. 15.05
Østen fremfører to numre

Kl 15.14
Fødselsdagskage

Kl. 15.22
Hilsesalon

Kl 15.35
Dans fra Elitesport Aarhus

Kl 15.45
Hilsesalon, dans, parkour og organisationer

Kl. 15.52
Borgmester overrækker gæstebog med hilsner fra byens borgere til H.K.H. Prinsesse Isabella på scenen. Borgmester siger tak for i dag.

Kl. 15.59
Borgmester Anders Winnerskjold ledsager Kongefamilien til udgangen. Kongefamilien skriver i byens gæstebog på vej ud.

Kl. 16.00
Kongefamilien forlader Aarhus Rådhus via forpladsen.

Kl. 16.05
Greveparret og gæster forlader Aarhus Rådhus

En dyr omgang

Selvom Aarhus Kommune har gjort sit for at få studerende til at stå for underholdning og fødselsdagskagen, er arrangementet ikke helt billigt.

Aarhus Kommune har offentliggjort budgettet for fejringen af fødselsdagen.

Her løber fejringen op på 290.000 kroner, hvilket blandt andet indebærer udgifter til forplejning og drikkevarer, blomster, plakater i byrum og banner, programindhold og også en gave, som har kostet 10.000 kroner.

Du kan se det fulde budget i skemaet herunder.

Aarhus Kommunes budget for fejringen af prinsessens 18 års fødselsdag

Forplejning og drikkevarer 300 gæster: 63.000

Køkkenservice, tjenere, indleje: 25.000

Blomster: 10.000

Gave: 10.000

Hilsner fra borgere: 5.000

Forberedelse og udsendelse digital post: 11.000

Plakater i byrum og banner: 16.000

Forplejning medvirkende 100 px frokost: 5.000

Programindhold - aktører: 93.000

Lyd og sikring: 22.500

Konferentier: 20.000

Diverse: 9.500

I alt: 290.000

Kilde: Aarhus Kommune

SE og HØR er på plads på Aarhus Rådhus i morgen, når prinsesse Isabella bliver fejret.

Du kan følge hele vores dækning på sh.dk.

Sponsoreret indhold