Kongelige25. februar 2025

Nu taler Marius Borg Høiby om voldtægtssagen: - Den sværeste tid i mit liv

Papprinsen har valgt at skifte sin advokat ud – men sender nu en stor tak til sin tidligere forsvarer
Marius Borg Høiby takker sin tidligere advokat Øyvind Bratlien for støtten gennem en svær tid. Nu overtager Ellen Holager Andenæs forsvaret.
Marius Borg Høiby takker sin tidligere advokat Øyvind Bratlien for støtten gennem en svær tid. Nu overtager Ellen Holager Andenæs forsvaret.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afslører særlig samtale med kronprins Haakon

Marius Borg Høiby, 28, har skiftet sin forsvarer i den omfattende straffesag, der har ramt ham, ud, skriver flere norske medier.

Den tidligere advokat Øyvind Bratlien er i stedet erstattet af Ellen Holager Andenæs, der er en erfaren jurist med baggrund hos både politiet og ved domstolene, skriver Aftenposten.

- Det kan jeg bekræfte, siger Andenæs til avisen, men hun ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Men skiftet bliver også første gang, at Marius Borg Høiby selv taler om sagen:

- Jeg vil gerne takke Øyvind Bratlien og hans kolleger for den juridiske bistand, jeg har modtaget det sidste halve år.

- De har stået ved min side i den sværeste periode i mit liv, og det vil jeg altid være taknemmelig for, lyder det i en udtalelse fra Høiby.

Bratlien har været Høibys advokat siden hans anholdelse i august, men årsagen til advokatskiftet er fortsat ukendt.

Andenæs oplyser, at hun nu vil bruge tid på at gennemgå sagens dokumenter.

Sponsoreret indhold