Kongelige10. december 2024

Ny mystik om Marius Borg Høiby: Fortsætter med at bryde reglerne

Politiet i Norge holder helt tæt om papprinsens seneste udfordringer med at overholde landets love og regler
Marius har siden dette billede ændret udseende. Og glansen fra hans royale forbindelser er blegnet markant.
Marius har siden dette billede ændret udseende. Og glansen fra hans royale forbindelser er blegnet markant.
 Foto: Lise Aserud/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Marius Høiby Borg voldtog kvinde efter familiemiddag

Der er udbrudt krig om sandheden i en af Norges måske vigtigste kongelige historier de seneste 10 år.

For mens SE og HØR i Norge igen i dag kan fortælle, at Marius Borg Høiby for nu fjerde gang har brudt et forbud mod at kontakte ofrene i kriminalsagen mod papprinsen, har politiet valgt at lukke ned for kommunikationen.

Det ville ellers være interessant at få svaret på, hvad politiet faktisk ved om den omstridte kendis og hans færden efter løsladelsen forleden.

Ifølge selvsamme SE og HØR stak Marius nemlig kort tid efter sin indlæggelse af fra afvænning på et p.t. hemmeligt sted.

Og ikke nok med det så bruger han angiveligt tiden på at kontakte et af sine kvindelige ofre, selvom han altså ikke må, skriver mediet.

Det korte svar fra politiet i Oslo er i dag et "ingen kommentarer".

Marius' advokat afviser samtidig på det kraftigste, at hans klient er "hoppet over hegnet" under afvænningen. Den går helt efter planen, selvom det er hårdt, melder han.

Det er uvist, hvornår sagen mod Marius Borg Høiby er efterforsket færdig og kan komme for retten.

Sponsoreret indhold