Kongelige8. april 2023

Ny stikpille fra prins Joachim: Påskelammer til dronning Margrethe

Prinsen har ikke kunnet afse tid til at besøge Margrethe efter hendes store rygoperation
Prins Joachim og dronning Margrethe
Prins Joachim, 53, har ikke besøgt sin mor efter hendes rygoperation.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Kongehuset deler dejlig nyhed

Havde dronningen håbet, at 2023 blev året, hvor hun og Joachim fandt melodien igen, kan hun godt tro om igen. For prinsen har sendt endnu en gedigen stikpille til sin mor.

Mens hun døjer med smerter efter sin rygoperation, har hun måttet spejde langt efter sin yngste søn, for Joachim har ikke fundet en anledning til at komme til Danmark for at være der for sin mor, mens hun kommer sig oven på rygoperationen.

Det fortalte han mellem linjerne til Ekstra Bladet, der opsøgte ham på ambassaden i Paris, hvor han arbejder frem til sin kommende udstationering i Washington D.C.

– Det har været over telefonen. Jeg har nærmest ikke været i Danmark.

Prins Joachim
– Jeg har nærmest ikke været i Danmark, siger Joachim om baggrunden for, at han ikke har besøgt sin mor efter hendes rygorpation.
 Foto: Martin Høien

Dermed fik han signaleret, at forholdet mellem ham og hans mor stadig er så dårligt, at han ikke kunne afse tiden til at tage til Danmark for at besøge hende, efter det store indgreb.

Med brugen af ordet “nærmest” kunne det tyde på, at han har været her i løbet af de fem uger, der er gået fra operationen og frem til interviewet. Men at han blot ikke besøgte sin mor under opholdet. Han kommer dog hjem til hendes fødselsdagsfejring 16. april.

Andre prioriteringer

Joachim er sprogligt begavet og ville normalt ikke tale forkert på den måde. Men selv om han ikke har været her, kan det virke besynderligt, at han ikke har kunnet finde tid til at flyve til København – en tur på lidt under to timer.

Kongehuset
Joachim og hans familie aflægger færre og færre besøg hos Margrethe.
 Foto: Hanne Juul

Og ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er det da også et udtryk for, at den kongelige familie stadig befinder sig i en stor krise.

– Man skulle jo mene, at det var en god anledning til at komme til Danmark, så det tyder på, at der stadig ikke er et godt forhold mellem dem. For det er jo et spørgsmål om prioritering, og hvad man mener, er en god anledning, siger Hovbakke til SE og HØR.

Sporadisk kontakt

Når Joachim i anledningens af dronningens fødselsdag kommer hjem til fejring – og således ser sin mor første gang efter operationen, der ikke var helt ufarlig for en kvinde i hendes alder – er der gået intet mindre end 54 dage.

Den historisk dybe kløft mellem dronningen og hendes yngste søn kom i kølvandet på hendes beslutning om at fratage Joachims fire børn deres titler.

Dronning Margrethe og prins Joachim
Noget kunne tyde på, at Joachim har fået et vink med en vognstang om, at han hellere må være hjemme på fødselsdagen.
 Foto: Birger Storm

Vi alle sammen meget kede af det. Det er aldrig sjovt se sine børn på den måde blive gjort fortræd, sagde Joachim dengang.

Siden har der været nogle få møder mellem mor og søn, men som hovedregel har Joachim holdt sig langt væk fra det kongehus, som han sammen med Alexandra gjorde historisk populært.

Næsten tvunget hjem

Joachim er altså hjemme, når hans mor fylder 83 år. Om han er blevet kommanderet hjem af mor, vides ikke, men Joachim har en interesse i at vise sig overfor den befolkning, der hvert år giver ham og Marie 3,9 millioner kroner i apanage.

– Og så er det jo svært at blive væk fra sådan et halvofficielt arrangement, som fødselsdagen er. Han bliver nærmest nødt til at troppe op, slår Lars Hovbakke Sørensen fast.

Kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Joachim
Når Margrethe fylder 83 søndag den 16. april, vil Joachim være hjemme, mens det også vurderes at kronprinsfamilien med Frederik vil være til stede på balkonen på Amalienborg.
 Foto: Peter Grosen

Ud fra Joachims seneste ord, er der heller ikke meget, der tyder på, at han kommer hjem for at fejre påske med den familie, han ligger i åben strid med.

Han har tidligere fortalt SE og HØR, at det ikke var hans og Maries valg at flytte til Frankrig – men lod forstå, at det var dronningens valg. Og spurgt til, om han selv har valg at flytte til Washington D.C., svarede han ikke direkte på spørgsmålet:

– Det er noget, jeg har haft i tankerne et stykke tid og set frem til længe.

Langt hjem i fremtiden

Med bopæl i USA får han, Marie og deres to børn endnu længere hjem, hvis de skal besøge den aldrende dronning.

Og noget kunne tyde på, at det passer begge parter fint. Margrethe blev for nylig interviewet af Weekendavisen, og her blev hun spurgt til balladen.

– Jeg er ikke rigtig glad for at komme ind på det, hvis jeg skal være ærlig. Jeg kunne godt sige noget, men man skal ikke sige alting. For mig har det været vigtigt, at det ikke skulle være Frederiks lod at tage sådan en beslutning. Det var bedre, at det var mig. For så er det den gamle kone, der har besluttet det. Men det er lidt for tæt på endnu til at tale om, lød svaret.

Noget kan tyde på, at hun og Joachim skal arbejde en del på atter at komme tæt på hinanden.

Sponsoreret indhold