Ny vending i skandalesagen: Sådan tog Marius kontakt til sit offer
LÆS OGSÅ: Marius Høiby Borg voldtog kvinde efter familiemiddag
Sagen om Marius Borg Høiby tager torsdag en ny drejning, da SE og HØR i Norge kan afsløre, hvordan papprinsen angiveligt har været i hemmelig kontakt med et af ofrene i sagen mod ham.
Det er offer, der efterfølgende har fortalt, at hun slet ikke føler sig voldtaget. Også selvom der ifølge politiet findes videomateriale, som beviser det modsatte.
Indtil nu har Marius haft forbud mod at kontakte blandt andre denne kvinde. Men ifølge det norske medie har der været kontakt via den krypterede beskedtjeneste Signal.
Og den måde at kontakte hende på har sat gang i spekulationer om, hvorvidt det kan have påvirket kvindens holdning til sigtelsen.
Signal, der er kendt for sin høje grad af sikkerhed og anonymitet, har nemlig gjort det muligt for Marius at tage direkte kontakt med kvinden via både krypterede samtaler og beskeder, som kan slettes permanent af ham.
Ifølge SE og HØRs kilder i Norge har kommunikationen fundet sted over flere dage, og Marius skulle angiveligt have ringet til kvinden, mens han opholdt sig på en rehabiliteringsklinik i udlandet.
Kontakten er som nævnt sket på trods af politiets klare påbud om, at han ikke må kontakte hende.
I en opsigtsvækkende udtalelse har kvindens forsvarsadvokat, Gunhild Vehusheia, onsdag meddelt, at hendes klient ikke betragter hændelsen som en voldtægt.
Hun ønsker samtidig, at besøgsforbuddet ophæves. Og den udvikling i sagen har vakt opsigt i Norge, da politiet fortsat mener, at episoden - der er blevet filmet med en mobiltelefon - er en såkaldt "voldtægt uden samleje".
Politiadvokat Andreas Kruszewski bekræfter, at norsk politi efterforsker Marius for brud på forbuddet.
Hverken Marius Borg Høibys advokat, Øyvind Bratlien, eller kvindens advokat, Gunhild Vehusheia, har ønsket at kommentere de nye oplysninger om brugen af en krypteret tjeneste.