Nye billeder af prins Henrik: Overraskende fotograf

I dag fylder prins Henrik, prins Joachim og prinsesse Maries søn, 11 år.
Traditionen tro offentliggør kongehuset i dagens anledning en række nye fotos, og det er da også sket i anledningen af prinsens fødselsdag.
To billeder af en smilende fødselar er blevet offentliggjort - og fotografen bag er ganske overraskende: På kongehusets Instagram bliver det nemlig oplyst, at det er hans otte-årige lillesøster Athena, der står bag de to pletskud.
Artiklen fortsætter under billedet.

Prins Henrik kan i dag fejre sin 11-års fødselsdag. Foto: Kongehuset
Prins Henrik kom til verden en mandag morgen klokken 4.57 på Rigshospitalet.
Den lille dreng vejede 3032 gram og målte 49 centimeter. Fødslen tog 10-12 timer og fandt sted 12 dage før termin.
Artiklen fortsætter under billedet.

Prins Henrik og hans familie er hjemme fra Paris og bor for tiden i Møgeltønder. Foto: Kongehuset
Prinsen blev døbt i juli 2009, og her overraskede prins Joachim og prinsesse Marie ved at opkalde deres søn efter sin farfar.