Nye fødselsdagsbilleder af prinsesse Charlotte: Nyt familiemedlem afsløret for første gang
I dag – den 2. maj – fylder britiske prinsesse Charlotte syv år, og i den anledning er der blevet offentliggjort en række nye fotos af fødselaren.
Prins William og hertuginde Kates mellemste barn sidder storsmilende i en eng af blåklokker i en sweater, der i farven matcher forårsblomsterne på en prik.
Artiklen fortsætter under billedet
Majbarnet fejrer fødselsdag i fuldt flor, og det er endda mor Kate, der har taget de betagende billeder. Foto: MEGA
Og det er ikke kun dagens hovedperson, der løber med opmærksomheden.
Også hunden, som Charlotte poserer med på et af billederne, vækker opsigt.
Det er nemlig første gang, at hertugfamiliens hund vises frem, og Daily Mail kan afsløre, at hunden, der er en sort cockerspaniel, hedder Orla.
Kate, William og deres tre børn fik hunden Orla, efter deres elskede hund Lupo døde i efteråret 2020.