Oprahs interview med Harry og Meghan er nomineret til en Emmy
Den blev kaldt og kendt som et af de mest ”kontroversielle, udleverende og forbudte” interviews i flere år.
Og Oprah Winfreys intime og afslørende interview med Meghan og Harry sendte da også chokbølger gennem hele verden, da den blev offentliggjort i begyndelsen af året.
Artiklen fortsætter under billedet...
Interviewet varede i to timer, hvor Meghan blandt andet anklagede det britiske kongehus for at være racistiske. Foto: Ritzau Scanpix
Nu har det famøse interview – der blev kaldt ”CBS presents Oprah with Meghan and Harry” – så nået endnu en milepæl. Den er således blevet nomineret til ét af verdens mest fornemme priser: Nemlig en Emmy.
Det fremgår af den netop afslørede nomineringsliste på Emmys hjemmeside.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan og Harry bor i dag i Los Angeles sammen med deres to børn. Foto: MEGA
Interviewet er nomineret i kategorien ”Outstanding Hosted Nonfiction Series or Special”.
De to hovedpersoner i interviewet – Harry og Meghan – er ikke selv personligt nomineret i kategorien. Det er i stedet Oprah Winfrey og programmets producere: Tara Montgomery, Terry Wood, Brian Piotrowicz, Brad Pavone og Lindsay Flader.
Det længe ventede interview – der blev offentliggjort i marts – var Harry og Meghans første store interview, efter de året forinden var trådt tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus. Man formodede og forventede, at de ville tale åbent om deres exit fra kongehuset, men få havde nok forventet, hvor åbne og ærlige de ville være.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ifølge Meghan var kongehuset bekymret for, hvor "mørk" Archie ville være. Foto: MEGA
Over for Oprah indrømmede Meghan ganske chokerende, at hun i en periode som medlem af det britiske kongehus overvejede at gøre skade på sig selv - og hun overvejede sågar selvmord.
- På det tidspunkt skammede jeg mig over at sige det, og jeg skammede mig over at indrømme det over for Harry. Men jeg vidste, at hvis jeg ikke sagde noget - så ville jeg gøre det, fortalte en ærlig hertuginde Meghan.
- Jeg havde ikke lyst til at leve mere, tilføjede hun.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det var især Meghan, der kom med vilde anklager i interviewet. Foto: MEGA
I det to timer lange interview afslørede 39-årige Meghan også, at der i kongehuset var "bekymringer omkring og samtaler om, hvor mørk i huden han (deres søn Archie, red.) ville være, når han blev født".
I kølvandet på interviewet udsendte det britiske kongehus en udtalelse, hvor de skrev, at Meghans påstande ville blive "taget meget seriøst" og håndteret privat.
- Hele familien er kede af at høre den fulde version af, hvor udfordrende de seneste fem år har været for Harry og Megan, stod der yderligere i udtalelsen.
Den 73. udgave af Emmy-showet afvikles 19. september, og her aføres det altså, om Oprah Winfrey-interviewet løber med den fornemme statuette.