P3-vært Kamal Hassans overraskende møde med prins Nikolai: - Han vil være en mønsterbryder
En festlig aften endte med at tage en ganske uventet drejning for P3-værten Kamal Hassan.
I hans program "På bagsædet" fortæller han sin medvært om et ganske uventet møde, der fandt sted til en privatfest.
Her falder han i en snak med en ung fyr:
- Og jeg ved ikke, hvem fanden han er, men jeg sidder og snakker. Han er fucking nice! Cool dude, genkalder Kamal, der også indrømmer, at han var godt "boozet".
De to gutter spørger selvfølgelig ind til, hvad de hver især laver til daglig, og her fortæller den "cool dude", at han er model.
Kamal spørger ind til, om han kan lide modellivet, hvortil den "ukendte" fyr svarer:
- Ja, men jeg vil gerne være en mønsterbryder.
P3-rapperen spørger, hvad han mener med det, og fyren uddyber:
- Min far og min familie er ikke så... går ikke meget ind for det.
Her er det så, at den "boozede" P3-vært tager bladet fra munden:
- Så siger jeg til ham: "Fuck ham og din familie. Sagt med al respekt", siger han med et grin, hvorefter han uddyber:
- Når jeg siger. "Fuck din far", så mener jeg ikke "Fuck din far, fuck din far". Jeg mener fuck din fars holdninger og meninger, og hvad fuck du skal. Du skal leve dit liv, min bror.
Her er det så, det begynder at gå op for Kamal, hvem det er, han taler med:
- Han tager et skridt tilbage. Han er lidt sådan der... Han tænker: "Hvad sker der her?". Så finder jeg ud af, han er fukcing prinsen af Danmark, fortæller han storgrinende.
Du kan se Kamal fortælle om sit møde med prins Nikolai herunder: