Kongelige13. august 2024

Præsten afslører: Sådan bliver prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup

Indne længe bimler og bamler bryllupsklokkerne for parret, som hele Norge elsker at tale om
Märtha Louise og Durek Verrett. Det er Märtha Louise til venstre.
Märtha Louise og Durek Verrett. Det er Märtha Louise til venstre.
 Foto: Lise Åserud / NTB / AFP)

LÆS OGSÅ: Durek Verrett og Märtha Louise forlod kongeligt bryllup i Danmark i vrede

Selv om prinsesse Märtha Louise for længst har frasagt sig sin royale titel, er interessen for hende stadig enorm - ikke mindst på grund af hendes forhold til den kulørte amerikaner Durek Verrett.

Og med nyheden om at den 52-årige engleven og den 49-årige shaman skal giftes, er norske medier gået i royal bryllups-tilstand.

Nu kan avisen Vikebladet så afsløre de første detaljer om den forestående vielsesceremoni.

De har nemlig talt med sognepræsten Margit Lovise Holte, som skal stå for ceremonien.

- Jeg foretrækker altid at være godt forberedt. Og det her bliver et helt almindeligt bryllup, hvor jeg skal udføre et stykke arbejde, som jeg føler mig tryg ved, siger hun.

På ét punkt er brylluppet dog ikke helt normalt, idet Durek ikke taler norsk. Derfor vil hun gerne røbe, at ceremonien kommer til at bære præg af, at der både skal tages hensyn til nordmænd og amerikanere.

Præsten afslører i øvrigt i interviewet, at hun har kendt Märtha Louise længe, og er ret begejstret for hende.

- Vi mødte hinanden første gang i Lommedalens menighedsbørnehave, hvor vi afleverede og hentede børn. Vores ældste datter og hendes to ældste døtre blev bedste venner, som ofte tog hjem til hinanden, siger Holte.

Hun beskriver Märtha Louise som reel og jordnær - og så hæfter hun sig ved, at hun aldrig før har mødt nogen, som er så rummelig i forhold til menneskers forskelligheder.

Hun bliver smedet sammen med sin Durek på Vinjevollen 31. august.

Sponsoreret indhold