Prins Charles testet positiv for corona-virus
Britiske prins Charles er smittet med corona-virus.
Det skriver The Sun, der har fået den kedelige nyhed bekræftet af det britiske hof.
- Prinsen af Wales er blevet testet positiv for corona-virus, lyder det fra Clarence House.
Samtidig giver de en opdatering på prins Charles' helbred.
- Han har udvist milde symptomer, men er ellers ved godt helbred og har arbejdet hjemmefra de seneste dage.
Artiklen fortsætter efter billedet
Prins Charles er lige nu isolation derhjemme. (Foto: MEGA)
Imens at prins Charles altså er blevet testet positiv for corona-virus, har det ikke ramt hans hustru, hertuginde Camilla.
Hun er nemlig blevet testet negativ for virussen, oplyser hoffet.
Parret er nu isoleret i deres hjem i Skotland.
Samtidig bliver det oplyst, at både Charles og Camilla opfyldte de britiske myndigheders krav til, hvornår man kan blive testet for corona-virus.
Prins Charles kan meget vel være blevet smittet med corona-virus samme sted, som Monacos fyrste, Albert, er blevet smittet.
De to var nemlig til det samme event i London den 10. marts.
Artiklen fortsætter efter billedet
Prins Charles til Wateraid-møde 10. marts. (Foto: MEGA)
Prins Charles og fyrst Albert var placeret lige overfor hinanden ved mødet.
Fyrst Albert meddelte i sidste uge, at han var blevet testet positiv for corona-virus.
Artiklen fortsætter efter billedet
Fyrst Albert af Monaco til WaterAid-møde den 10. marts i London. (Foto: MEGA)
Fyrst Albert blev testet positiv blot ni dage efter, at han havde været til mødet i London.