Prins Christian: Flere afbud
Prins Christian, 15, har fået endnu en nedslående nyhed. Midt i rækken af afbud fra udenlandske gæster, må han nu erkende, at hans morfar, John Donaldson, 79, heller ikke kan deltage i konfirmationen i Fredensborg Slotskirke på lørdag i næste uge.
Og heller ikke hans onkel, prins Joachim, kan deltage.
Det samme gælder derfor også prinsesse Marie og deres to børn, Henrik og Athena.
Det har kongehuset netop meddelt i en pressemeddelelse.
- På grund af coronasituationen deltager der ikke gæster fra udlandet i Prins Christians konfirmation. Det betyder desværre, at heller ikke den nærmeste familie fra Frankrig, Storbritannien og Australien vil være til stede på dagen. Således har Prinsog Prinsesse Marie og deres børn måtte melde afbud på grund af de gældende karantæneretningslinjer, og det sammefor John og Susan Donaldson i London. Med hensyn til familien i Australien er det ikke muligt for dem at deltage på grund af udrejserestriktioner, skriver hoffets kommunikationsafdeling.
Dermed kan Christian kun se gæstelisten skrumpe endnu mere, og specielt afbuddet fra morfar gør ondt.
På grund af coronakrisen har John Donaldson ikke haft mulighed for at besøge sin danske familie i to år, så alle havde glædet sig til at være sammen i anledning af konfirmationen. Og prins Joachim nøjes med at sende sin nevø gode tanker fra Paris.
Prins Christian måtte tidligere på ugen erkende, at han ikke får deltagelse af det svenske og norske kongehus. Både det svenske og det norske hof bekræftede overfor SE og HØR, at der ikke kommer repræsentanter fra dem til konfirmationen som følge af restriktionerne.
Den største udfordring har været, at myndighederne anbefaler, at man højst er 25 forsamlet til private fester. Det er ikke ulovligt at være flere, men da de kongelige altid følger anbefalingerne, vil man selvfølgelig ikke være mere end det anbefalede til den efterfølgende fest, der formentlig holdes i Kancellihuset, hvor kronprinsfamilien bor fast for tiden.