Kongelige26. august 2023 (opd. 26. august 2023)

Prins Christian i flot rolle i dag: Nu er han gudfar

Stod fadder til ny Berleburg-prins
Det er tydeligt, at prins Christian for alvor er på vej over i de voksnes rækker. Til oktober fylder han da også 18 år og bliver myndig.
Det er tydeligt, at prins Christian for alvor er på vej over i de voksnes rækker. 15. oktober fylder han da også 18 år og bliver myndig.
 Foto: Franne Voigt/Kongehuset

LÆS OGSÅ: Over 500 unge fra Aarhus vil feste med Christian

Alene navnet afslører, at vi er i de kongelige rækker:

Hans Højhed Prins Gustav Albrecht zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Og sådan er navnet netop på denne lille dreng, som vores egen prins Christian i dag kunne kalde sig gudfar for.

Prins Gustav og prinsesse Carina er forældre til drengen, der er deres førstefødte.

Sammen med fem andre faddere fik han den flotte rolle at bevidne dåben og i øvrigt påtage sig det formelle arbejde med at sikre, at den lille dreng "vokser op i den kristne tro", som det så flot hedder sig.

Udover prins Christian var også Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Theodora af Grækenland, Ellen Hillingsø, Arabella Gaggero, Hans Højhed Prins Franz-Albrecht og Prins Carl-Anton særligt udvalgte som faddere.

Kongehuset oplyser, at blandt andre kronprinsparret og dåbsbarnets farmor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, var mødt op.

Sponsoreret indhold