Prins Christian sluttede af på scenen: – Det har været en fuldstændig uforglemmelig aften
LÆS OGSÅ: Sneg kronprins Frederik lige denne reference ind i sin tale til prins Christian?
Der var gang i festen, efter alle de formelle taler, og middagen, hvor kniv og gaffel tydeligt kunne høres mod tallerkenerne, var afsluttet.
Her gik ingen ringere end Benjamin Hav & Familien på scenen for at spille op til fest.
Efter at have spillet et par numre indtog prins Christan selv scenen for at takke alle.
– Det har været en fuldstændig uforglemmelig aften, og jeg sætter stor pris på, at I alle er kommet fra nær og fjern for at fejre mig, lød det fra prinsen.
Det er kongehuset, der har lagt billeder op på Instagram, efter kameraerne blev slukket, hvor man kan se Benjamin Hav spille samt prins Christian på scenen.
Hele søndagen igennem blev prinsen fejret først på balkonen på Amalienborg og så senere med en gallataffel i Riddersalen på Christiansborg Slot, hvor hundredvis af gæster fra ind- og udland var inviteret.