Kongelige18. august 2021

Prins Christians kostskolekvaler: Skræmmer pigerne væk

Nogle vil jagte ham, mens andre vil afsky opmærksomheden, der følger med at være en kommende konges kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_9.jpg
 (Foto: Kongehuset/Keld Navntoft)

Da prins Christian, 15, i sidste uge begyndte i gymnasiet på Herlufsholm, var det et farvel til mor og far og goddag til en verden fyldt med interessante, jævnaldrende piger.

Men den romantiske løbebane bliver ikke så nem for tronfølgeren, som man ellers skulle tro.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_1_6.jpg
 (Foto: Kongehuset/Keld Navntoft)

15-årige prins Christian begyndte på Herlufsholm Gymnasium ved Næstved i sidste uge. (Foto: Kongehuset/Keld Navntoft)

Hormonerne har for længst meldt deres ankomst i systemet, og nu får Christian en hverdag fyldt med smukke piger fra det rigtige samfundslag.

Men ligesom hans titel af kommende konge vil give ham masser af blikke fra det modsatte køn, så vil selvsamme titel afskrække andre.

Det mener terapeuten Martin Østergaard, som ser både fordele og ulemper ved at være landets kommende konge.

– Nogle vil nok gå uden om ham, fordi de vil tænke: “Åh nej, al den opmærksomhed.”

– Det kan selvfølgelig være, at nogen gerne vil være dronning. Men der vil også være dem, der mener, at den, der lever stille, lever godt, og der skal ikke for meget opmærksomhed på mig og min familie, forklarer Martin Østergaard over for SE og HØR.

Fars fodspor spøger

Han forudser, at Christian får nogle større udfordringer end de andre drenge i sin klasse.

– Han vil opleve den samme hormonelle forvirring som alle andre, og titlen vil bare gøre det til en endnu større udfordring.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_4_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Kronprins Frederik, 53, elskede at følge sin søn i skole.
Men det er slut, nu hvor Christian flytter ind på skolen. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Men det vil selvfølgelig være med til at forme ham, siger terapeuten, der mener, at Christian har en god sparringspartner i sin far, når det hajfyldte farvand skal udforskes.

– Han har en far, der har været en hel del igennem med sine kærester. Det har været tumultarisk, og han fandt da en god kvinde, som kan give ham omsorg og støtte.

Prins Christian kan dog glæde sig over, at det er Herlufsholm, han skal begynde på.

For her er det primært adelen og den økonomiske overklasses børn, der går, og de har ofte en anden holdning til pressen, så Christian kan formentlig regne med, at de vil holde hånden over ham.

– Fordi de kommer fra de bedre kredse, så vil der være forståelse for hans situation. Der er sikkert et kodeks der, så han bliver beskyttet. Det må man håbe, han bliver omgærdet af, lyder det fra Martin Østergaard.

Onklen i Slagelse

Skulle Christian have behov for at søge råd andre steder end hos sin far, så har han den oplagte rådgiver i fætter Nikolai, 21, der selv gik på Herlufsholm, og som her scorede Benedikte Thoustrup, som prins Nikolai stadig er kæreste med i dag.

Selv om Nikolai ikke skal være konge, oplevede han som kongelig det samme, som Christian nu vil blive udsat for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_3_7.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Christian kan altid få råd fra fætter Nikolai, 21, som ved alt om, hvordan det er at gå på skolen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

For i en overklasse, hvor man har alle de penge, man kan ønske sig, må man udvide ambitionerne.

Og her kan en familiær relation til kongehuset stå øverst på mange socialt ambitiøse menneskers ønskeliste.

Modsat Nikolai er der dog strengere krav til Christians kommende ægtefælle.

For som kommende konge skal han helst finde sin viv i udlandet, som mange af hans forgængere har gjort før ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_2_7.jpg
 (Foto: Kongehuset/Keld Navntoft)

Nu venter tre år i gymnasiet, inden det skal afgøres, hvad Danmarks kommende regent skal i sin videre uddannelse. (Foto: Kongehuset/Keld Navntoft)

På den måde undgår kongehuset, at en “onkel i Slagelse” sidder og snakker på et trappetrin efter at have fået et par guldøl.

Og norske Mette-Marits far viste, at kongehuset har ret i dén antagelse.

Prins Christian begyndte på skolebænken i sidste uge – og mon ikke den 15-årige teenager trods alt havde mere travlt med at tjekke pigerne ud.

Sponsoreret indhold