Kongelige15. september 2018

Prins Felix: Gymnasiekæreste?

Prins Felix har skiftet folkeskolen ud med Gammel Hellerup Gymasium. Han er dermed et skridt nærmere de voksnes rækker.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_felix.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

For tiden giver 19-årige prins Nikolai den gas på Hærens Sergentskole i Varde. Men også lillebror Felix, der fyldte 16 år den 22. juli, har taget hul på et nyt liv.

I hvert fald er folkeskolen skiftet ud med Gammel Hellerup Gymnasium.

Det fortalte den unge prins om, da SE og HØR for nylig mødte ham, prins Nikolai og grevinde Alexandra til ECCO Walkathon, som afholdes i København hvert år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_nikolai_og_grevinde_alexandra_og_felix.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Prinserne hyggede sig med deres mor, da de for nylig gik rundt i København. Heldigvis for Felix ligger Alexandras bopæl tæt på Gammel Hellerup Gymnasium, hvorfor han kan bo hos hende. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det er meget spændende at starte i gymnasiet. Meget anderledes end folkeskolen. Men jeg er glad for det.

– Indtil videre kan jeg godt følge med, men det bliver nok sværere senere hen, fortalte den royale teenager, som først skal vælge studieretning tre måneder inde i skoleåret.

I modsætning til storebror Nikolai har Felix ingen rigtig kæreste, men mon ikke de unge piger på ”Gammel Hellerup” er klar på at ændre på det?

– Jeg har ingen kæreste, men det kunne være, der er en på gymnasiet, lød det med et smil fra prins Felix.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_felix_prins_nikolai.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Felix og Nikolai. (Foto: Thomas Laursen)

I Nikolais fodspor

Det er ikke kun på kærestefronten, at Felix drømmer om at træde i sin storebrors fodspor.

Tidligere i år fortalte han SE og HØR om sine drømme for fremtiden:

– Jeg kunne godt tænke mig det samme som min bror.

– Først i gymnasiet og så i forsvaret bagefter. Det er noget, som jeg har snakket en del med min far om, så der er også en klar inspiration fra ham, lød det fra prins Felix, der som 16-årig må træffe en del beslutninger selv.

Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden.

Sponsoreret indhold