Prins George fylder syv: Detalje på nye fotos viser, hvordan Kate er som mor

Mens vi i Danmark fejrer, at prins Felix fylder 18 år i dag - så fejrer briterne deres prins George, der fylder syv år.
Traditionen tro offentliggør det britiske kongehus nye fotos af fødselaren, og ligesom vi i Danmark oplever, at det ofte er kronprinsesse Mary, der agerer fotograf, så er britiske hertuginde Kate også flittig med kameraet.
Således er to fotos taget af Kate i dag blevet offentliggjort, og begge viser en storsmilende prins George.
Artiklen fortsætter under billedet.

Prins George smiler kækt til kameraet. Foto: MEGA
Den syv-årige prins' charmerende mellemrum mellem tænderne vækker især opsigt, men magasinet Hello! har hæftet sig ved en detalje, der virkelig siger noget om, hvordan Kate er som mor.
Artiklen fortsætter under billedet.

Der er ikke meget pomp og pragt over den lille gut, der en dag skal være Storbrittaniens konge. Foto: MEGA
Magasinet hæfter sig ved, at en at knapperne på prinsens grønne polotrøje er knækket. Kate har nok vidst, at der ville blive bidt mærke i detaljen, men har altså valgt at offentliggøre fotoet alligevel - for skøn ser han da ud.
Hertuginden lægger ikke skjul på, at hun og William går meget op i at være engagerede og nærværende forældre for deres tre børn, George på syv, Charlotte på fem og Louis på to år.
I podcasten "Happy Mum, Happy Baby" afslørede moderen til tre, at hun også døjer med konstant dårlig samvittighed:
- Ja, absolut! Og enhver, der som mor ikke får det, lyver! Ja, hele tiden, slog hun fast tilbage i februar.
- Der er sådan et pres, men jeg er en meget nærværende mor, så hvadend du gør, så vil du være sikker på, du gør det bedste, du kan, for dine børn, tilføjede hun.